Vejarbejde på hovedvejen mod Skagen - dog kun i en uges tid

Strækning på 300 meter får ny asfalt, og arbejdet udføres om natten

Arkivfoto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

AALBÆK:Frem til 14. juni vil der blive lagt ny asfalt på en mindre strækning af rute 40, hovedvejen mod Skagen.

Det fortæller Vejdirektoratet. Rundkørslen nord for Aalbæk får også ny asfalt, og ellers gælder det 300 meter vej fra rundkørslen og mod nord.

- Arbejdet starter med, at den gamle belægning affræses. Herefter udføres der lokale reparationer i den underliggende belægning. Endelig udlægges der ny belægning, og til slut påføres der striber, fortæller Vejdirektoratet. Resultatet skulle gerne blive en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.

Den slags vejarbejde kan naturligvis give gener for trafikanterne. Men arbejdet udføres i nattetimerne, og trafikken afvikles ved signalregulering.

- Vi beklager på forhånd de gener, som arbejdet vil medføre for vejens naboer og trafikanterne, lyder det fra Vejdirektoratet.

Til gengæld står det kun på en uges tid, med mindre arbejdet bliver forsinket af dårligt vejr.

Der kan findes flere informationer om vejarbejder og den generelle trafiksituation på www.trafikinfo.dk.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden