Byfornyelse

Vejen banet for ny vandkunst i Skagen

Kommunalt udvalg bakker op om projekt for Skolemarken

Sådan kan det nye projekt for Skolemarken komme til at tage sig ud.
Sådan kan det nye projekt for Skolemarken komme til at tage sig ud.

SKAGEN: Skolemarken, det grønne område ved Kulturhus Kappelborg midt i Skagen, har været på alle skagboers læber i mange år.

Mange har udtrykt holdninger til, hvad området skal bruges til i fremtiden, og nu ser det ud til, at der kommer skred i tingene.

Økonomiudvalget i Frederikshavn Kommune er blevet præsenteret for et projekt med vandkunst på stedet, som de bakker op om. Det er en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Skagen Byting, Skagen Rotary Klub og Foreningen til udvikling af Skagen levende byrum, som har arbejdet med projektet.

Økonomiudvalget har besluttet at bede arbejdsgruppen arbejde videre med projektet med vandkunst på Skolemarken og præsentere det igen for Økonomiuvalget senest 1. september 2022.

Arbejdsgruppen får herved et år til at finjustere projektet, finde finansiering til henholdsvis investeringen i og driften af anlægget efterfølgende.

Skolemarken er således stillet til rådighed for vandkunst, hvis det lykkes at skaffe finansiering til ovenstående, besluttede Økonomiudvalget og håber, at det lykkes at skaffe pengene til det flotte projekt, så alle i fremtiden kan nyde flot vandkunst i Skagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden