Venstre har hængt banner op - før valget er udskrevet

I Skagen har en Venstre-tilhænger været tidligt ude med et stort banner af Maja Torp, der genopstiller til Folketinget

Maja Torp hang på et plankeværk ud til Frederikshavnsvej i Skagen allerede søndag eftermiddag. <i>Foto: Alex Kristensen</i>

Maja Torp hang på et plankeværk ud til Frederikshavnsvej i Skagen allerede søndag eftermiddag. Foto: Alex Kristensen

SKAGEN:Har statsminister Mette Frederiksen udskrevet valg? 

Sådan tænkte Alex Kristensen fra Skagen, da han kørte hjem fra arbejde søndag eftermiddag. For på et plankeværk ud til Frederikshavnsvej hang der et stort blåt banner. Stem personligt på Maja Torp, stod der. Maja Torp er medlem af Folketinget for Venstre og er på valg i Nordjylland.

Da Alex Kristensen havde sikret sig, at valget ikke var udskrevet, sendte han et spørgsmål til Nordjyske. Må man hænge sådan et banner op, inden valget er udskrevet? 

"Nej, det er en fejl, at banneret allerede er hængt op".

Sådan skriver Maja Torp og forklarer samtid, at banneret hænger lovligt, da det hænger på privat grund.

- Jeg forstår godt, at folk bliver trætte af at se på det. Det var heller ikke min mening, at banneret skulle op før tid. Jeg har vist ikke fået kommunikeret tydeligt til alle, der har fået bannere med hjem. Jeg har nu aftalt, at banneret kommer ned med det samme, oplyser Maja Torp.

Det er altså tilladt, at gøre som man vil på privat grund. Anderledes er det for eksempel i lygtepæle.

Reglen er,  at man må hænge plakater i lygtepæle og andre steder i det offentlige rum tidligst fire lørdage før valgdagen, hvor man må hænge plakaterne op fra klokken 12. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.