Vinterbadere markerer de første 10 år

Isbryderne i Skagen forventer stort fremmøde til festivalen i sidste weekend i marts - og de lover, at vandet nok skal være koldt, selv om vi er 60 dage længere inde i 2022 end planlagt

Husk huen

Husk huen

SKAGEN:Måske vil der være småt med isskorper i overfladen, når op mod 400 glade vinterbadere igen samles i Skagen for at stikke tæerne og resten af kroppen i de friske Skagenbølger, som markering af 10-året for Skagen Vinterbaderfestival.

Men mindre kan også gøre det.

Grevinde Alexandra deltog i vinterbaderfestivalen i 2019. Foto: Peter Broen. Peter Broen

Grevinde Alexandra deltog i vinterbaderfestivalen i 2019. Foto: Peter Broen. Peter Broen

For selv uden isskorper skal vandet nok være tilpas koldt til, at det fortsat er en lise for kroppen at hoppe i bølgen blå, lover arrangørerne - Skagen Vinterbaderklub Isbryderne.

Egentlig skulle jubilæet have været markeret sidste år, men det ødelagde pandemien - og festlighederne blev udskudt til sidste weekend i januar i år.

Men også her kom pandemien på tværs og selv om det er et udendørsarrangement, så ville man ikke binde an med det stort anlagte festivalprogram under en nedlukning.

Derfor blev det skubbet yderligere 60 dage ind i året og afvikles nu fra 24-27 marts med garanti for koldt badevand og aldrig svigtende blæst i huen.

Sådan tager det sig ud set lidt fra oven

Sådan tager det sig ud set lidt fra oven

Og nu begynder festivalen så småt at nærme sig.

Endnu er tilmeldingsfristen ikke overskredet, så Toppen af Danmark, der organiserer festivalen sammen med Isbryderne, forventer at, der vil tikke flere tilmeldinger ind.

- På trods af flytning af datoerne har over 300 personer meldt deres ankomst, og de forventningsfulde deltagere kan godt se frem til en rigtig hyggelig vinterbaderfestival, siger Anne-Mie Rasmussen fra Toppen af Danmark.

Husk huen

Husk huen

Har man ikke tilmeldt sig, kan det nås endnu og hun håber der kommer over 350 deltagere.

Sidste frist for tilmelding er 12. marts og man tilmelder sig ved at maile til adressen jtl@skagennet.dk

Grenen Camping

Under normale omstændigheder finder man Vinterbaderklubben ”Isbryderne” på Sønderstrand i Skagen, men når der er Vinterbaderfestivalen flyttes morgenbadningen ud til Grenen Camping CAMP ONE, som lægger lokaler og telt til omklædningen.

Bølgen kold kalder

Bølgen kold kalder

Det kolde gys på toppen af Danmark foregår direkte fra stranden, fredag, lørdag og søndag hvor der er obligatorisk morgendukkert i Kattegat.

Der er fælles opvarmning før der blæses reveille og vinterbaderne samlet går til stranden.

Badebilen sørger for fællestransport til og fra morgenbadning for dem, der ikke har bil med.

Fælles fodslaw om at nå kysten

Fælles fodslaw om at nå kysten

Ud over det obligatoriske ”morgenbad” er der planlagt en række forskellige aktiviteter i løbet af festivalen.

Det omfatter bl.a. after-swimming på Jakobs, guidede ture med efterfølgende Skipperlabskovs serveret i Skagens Museums have og fælles gåtur til Grenen inklusiv varm kakao.

Der er også sat tid af til fri afbenyttelse hvor gæsterne kan besøge byens restauranter og butikker.

Lørdag er der jubilæumsfest i Skagen SportsCenter med middag og jubilæumskavalkade i ord og toner over de 10 forgangne år. Søndag afsluttes festivalen med en morgendukkert.

Skagen hele året

Selv om markeringen klart er mest effektfuld for vinterbaderne, så ser Toppen af Danmark også frem til dette jubel-år.

- Vinterbaderfestivalen har en høj PR-værdi for Skagen, fordi den er med til at vise omverdenen, at toppen af Danmark er et besøg værd - hele året, siger direktør for Turistforeningen Toppen af Danmark René Zeeberg.

René Zeeberg: Vinterbaderfestivalen er med til at vise omverdenen, at toppen af Danmark er et besøg værd - hele året, Foto: Peter Broen

René Zeeberg: Vinterbaderfestivalen er med til at vise omverdenen, at toppen af Danmark er et besøg værd - hele året, Foto: Peter Broen

Med udgangspunkt i begrebet Skagen 365 som opstod i 2011, var Toppen af Danmark klar til at søsætte ideer der kunne tiltrække turister udefra hele året.

Her opstod ideen med Vinterbaderfestivalen i den kolde, mørke, og triste måned, hvor der var dødt i januar.

Det startede som en lille festival i januar 2012, hvor der var 90 deltagere, og har udviklet sig og der har i de sidste par år været omkring 350 deltagere.

I 2019 deltog Alexandra i åbningsaftenen og morgenbadet fredag, hvor pressen var mere end fordoblet.

Og det viser ikke alene at Skagen er interessant årets rundt. Det viser også, at vinterbadning er noget, der er kommet for at blive.

Vinterbadetrend

Folk, der aldrig havde forestillet sig, at de kunne komme i det iskolde vand, greb håndklædet, tog vennerne i hånden og fik sig en isnende oplevelse.

For nogen var det en engangsforestilling, og for andre blev det en livsstil.

- Helt overordnet kan man sige, at vi lever i en epoke, hvor rigtig mange mennesker er optaget af en sund sjæl i en sund krop. Det handler om at bruge sig selv, lave noget motion, som holder en godt kørende, giver gode oplevelse, nye fællesskaber og gode historier at fortælle. Det er sådan en kæmpetrend, som gør, at folk kaster sig ud i alt muligt. Vinterbadning er så en af dem.

Sådan udlægger livsstilsekspert Henrik Byager teksten.

Ifølge ham kombinerer vinterbadning flere forskellige faktorer.

Først og fremmest er det en utrolig nem aktivitet at gå til. Man behøver ikke at koste penge i dyrt udstyr, faktisk kunne det ikke blive meget mere let tilgængeligt.

Derudover er der et klart sundhedselement, da det både er sundt, og man føler sig sund og frisk efter et koldt dyp

Det siges, at endorfinerne efterfølgende danser rundt i kroppen og giver vinterbaderen en skøn indre varme.

Men man skal huske huen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.