Frederikshavner åbner sin femte tøjbutik
Peer Buch Sørensen tror og oplever, at kvinder over 40 år fortsat vil handle i fysiske butikker og sætter pris på god service
Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:56
FREDERIKSHAVN: Deres Collection findes nu i Frederikshavn, Hjørring og Randers. Sammen med forretningerne Knud E og She driver Peer Buch Sørensen fra Frederikshavn nu fem forskellige tøjforretninger og beskæftiger 28 ansatte. Kunderne er kvinder over 40 år, og de vil i følge Peer Buch gerne tale med og betjenes af kyndige ekspedienter, prøve og købe tøj i fysiske butikker i stedet for på nettet.
- Det handler også om, at efter finanskrisen i 2008 er huslejen i midtbyen og dermed butikslokaler med den gode beliggenhed kommet ned på et niveau, hvor vi kan være med, og både i Hjørring og nu i Randers har vores butikker den bedste beliggenhed lige midt i centrum. Forretningerne i Frederikshavn ligger også midt på gågaden, og placeringen er vigtig samtidig med at kvinderne ønsker gode shopping-oplevelser med høj service.
- Man skal huske på, at der er tale om store årgange, når vi taler om de kvinder, som vi henvender sig til. Kvinder over 40 år er vant til at tjene deres egne penge og købe det tøj, de gerne vil have. Derfor tror vi på, at det er en god idé at åbne nye butikker for denne kundegruppe.
Peer Buch Sørensen har valgt både at satse på hjemmesider på internettet og sine ny tre butikker i Deres Collection.
- I detailhandlen arbejder vi med et begreb Click & Collect. Kvinderne sidder derhjemme om aftenen og kigger på nettet og bliver inspireret til at købe. De vil efterfølgende gerne prøve varen, og kommer ned i forretningen, hvor de køber og henter varen. De kan også bestille varen og derefter hente den, forklarer han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.