Volstrup

Fremgang i golfklub

Volstrup er nu oppe på over 600 medlemmer

De positive nyheder overskyggede de negative, da Volstrup Golfklub forleden afviklede årets generalforsamling. Privatfoto
De positive nyheder overskyggede de negative, da Volstrup Golfklub forleden afviklede årets generalforsamling. Privatfoto

Opdateret 20. marts 2017 kl. 14:20

VOLSTRUP: At klubben for første gang i sin 11-årige levetid kom ud med et mindre underskud på små 9000 kroner kunne på ingen måde ødelægge den gode stemning på årets generalforsamling i Volstrup Golfklub.

De positive nyheder overskyggede nemlig i overvejende grad de negative.

Formand Hans Mikkelsen kunne således i sin beretning fortælle, at klubben i 2016 har oplevet en markant medlemsfremgang, der har resulteret i et samlet medlemstal på ca. 620 medlemmer.

Sammenlignet med året før er der tale om en fremgang på 6,46 pct..

- Og det er flot i en tid, hvor mange klubber andre klubber har tilbagegang, pointerer Hans Mikkelsen.

Et halvt hundrede 50 spillere gennemførte i 2016 begynderforløb og meldte sig efterfølgende ind i klubben.

Samtidig fik klubben i årets løb opfyldt et stort medlemsønske blev opfyldt, da klubben med støtte fra Sparekassen Hobro Fonden og Volstrup Golfcenter fik opstillet to lynshelters med toiletter og indlagt varme. En investering på ca. 350.000 kroner.

Selv efter betaling af de to shelters og ekstraudgifter til jubilæumsfestlighederne i 2016 kan Volstrup Golfklub fortsat mønstre en egenkapital på 163.000 kroner.

Bestyrelsen i golfklubben har efter generalforsamlingen konstitueret sig med Hans Mikkelsen som formand, Susanne Nielsen som næstformand, Preben Nielsen som sekretær, Hardy Christensen som kasserer og Svend Kuch som menigt bestyrelsesmedlem.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden