Fremover er bøderne lovlige
Få dage efter at NORDJYSKE fortalte historien om de dækningsløse bøder ved VUC på Skolevangen i Hjørring, er skilteskoven på den befærdede skolevej blevet udvidet.
Der er nu også et skilt med venstresving forbudt ved VUC, og dermed kan Nordjyllands Politi med ro i sindet lægge sig på lur efter lovløse bilister. Det var Kristian Sloth fra Vittrup, der for nylig kunne afsløre, at politiet skrev bøder ud for tilsyneladende ulovlige venstresving, selvom der faktisk ikke var dækning for bøderne. Kristian Sloth fik selv en bøde i december, da han en morgen svingede ind på parkeringspladsen ved VUC. Han undersøgte forholdene og opdagede, at de daværende skilte med venstresving forbudt ikke dækker indkørslen til VUC. Det lykkedes ham da også at argumentere for sin sag og efter en klage fik han bøden annulleret. NORDJYSKE har kendskab til to andre sager, hvor bøderne er blevet annulleret. - Politiet burde have styr på forholdende, når de gang på gang skriver bøder ud på det sted, sagde Kristian Sloth. Men som det fremgår af billedet, er der nu kommet styr på skiltningen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.