Fremtiden kan snart være fortid

Nicklas Helenius og Lucas Andersen kan have optrådt for sidste gang på hjemmebanen i Aalborg.

Lucas Andersen kender intet til interessen fra Juventus. Foto: Scanpix

Lucas Andersen kender intet til interessen fra Juventus. Foto: Scanpix

Der vil utvivlsomt være bud efter både Nicklas Helenius og Lucas Andersen i sommerpausen, og hvis de unge profiler bliver solgt, så kan gårsdagens sejr over HB Køge have været den sidste hjemmebanekamp for de to. :- Selvfølgelig har tanken strejfet mig, men det er jo både mig, min agent og klubberne, som eventuelt skal finde ud af noget, så det overlader jeg til dem, siger Lucas Andersen. Fremtiden fylder Det er ingen hemmelighed, at flere udenlandske klubber har et godt øje til 17-årige Lucas Andersen, og så sent som i går morges kunne en spansk internetavis fortælle, at talentet er på vej til italienske Juventus, hvilket han dog intet kender til. - Det sætter selvfølgelig en masse tanker i gang oppe i hovedet, og især nu, hvor sæsonen lakker mod enden. Det er klart, at der er meget, som præger en. Hvad skal man lige efter sommerferien, det har måske præget mig mere her til sidst, end det gjorde i starten, siger en ærlig Lucas Andersen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.