Aalborg

Fremtidens plejehjem skal granskes nærmere

Aalborg Kommune har besluttet at lave en uvildig undersøgelse af forholdene på kommunens plejehjem

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 17:50

AALBORG: Et enigt Ældre- og Handicapudvalg i Aalborg Kommune har på onsdagens møde besluttet, at der skal foretages en uvildig undersøgelse af påstandene om forholdene på Aalborgs plejehjem i almindelighed og på Fremtidens Plejehjem. Det oplyser Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Det sker efter at både den nu tidligere leder Christian Johnson, fagforeningen FOA og flere medarbejdere har stået frem i NORDJYSKE Stiftstidende med en skarp kritik af forholdene på Fremtidens Plejehjem.

- Alle har vi en interesse i at få afklaret påstandene omkring driften af Fremtidens Plejehjem, skriver rådmand Thomas Krarup i pressemeddelelsen. Det gælder ikke mindst beboerne og medarbejderne på Fremtidens Plejehjem, der i den sidste tid har været i mediernes søgelys.

Beboere og pårørende er onsdag aften klokken 19 inviteret til at mødes med rådmand og ledelse.

Personalet drøfter i dag onsdag et udkast til en handleplan for udvikling af arbejdsmiljøet på Fremtidens Plejehjem, som ifølge Aalborg Kommune er et erkendt udviklingspunkt.

Udkast til handleplanen er blevet udarbejdet på baggrund af resultatet af et fyraftensmøde afholdt på Fremtidens Plejehjem i forrige uge vedrørende arbejdsmiljø.

- Handleplanen er et robust værktøj til at få løst de arbejdsmiljømæssige udfordringer og få nedbragt sygefraværet, som ganske rigtigt ligger i den høje ende, skriver Thomas Krarup i pressemeddelelsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden