Fri bane for fjernvarmen
Kendelse giver Aalborg Kommune lov til at forsyne Tylstrup med fjernvarme, og det åbner for flere tilkoblinger
TYLSTRUP: Borgerne i Tylstrup har udsigt til omsider at få fjernvarme fra Aalborg.
Det står fast efter en kendelse fra Energitilsynet, der afviser en klage fra HMN Naturgas I/S.
Naturgasselskabet mente, at det var ulovligt, da Aalborg byråd i fjor besluttede at erstatte naturgas med kulbaseret varme.
Afgørelsen vækker jubel hos forsyningsrådmand Tommy Eggers (DF), Aalborg Kommune.
- Jeg har slet ikke fået armene ned endnu.
Motor humper af sted
Glæden skyldes, at fjernvarmen nu kan komme i gang med at få lagt en rørledning til Tylstrup, hvor den lokale kraftvarmeværks gasmotor er ved at være udtjent.
- Den humper af sted på tre ben, og vi gruer for, at den når at brænde helt sammen, inden forbindelsen er etableret, siger Tommy Eggers.
Men glæden skyldes også, at der nu er banet vej for, at andre små kraftvarmeværker kan blive koblet på fjernvarmen. Ikke kun i Aalborg Kommune, men også udover det ganske land. Til gavn for miljøet, mener både Tommy Eggers og foreningen Dansk Fjernvarme.
Til gavn for miljøet
- Det ville være et kæmpe tilbageskridt for vores omstilling til grøn energi, hvis naturgasselskabet havde fået lov at diktere, at der skulle investeres i en ny naturgasmotor hos fjernvarmen, siger direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme.
Ifølge Dansk Fjernvarmes beregninger betyder forsyningsledningen til Tylstrup, at CO2-udslippet nedbringes med 70 procent over 20 år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.