Frifindelser i ebh-sag står ved magt

Bagmandspolitiet opgiver at få landsrettens frifindelse af tidligere bankchefer i ebh bank og Sparekassen Himmerland for Højesteret

Finn Strier Poulsen og de andre tiltalte i den første ebh-sag kan nu ånde lettet op. Arkivfoto: Hans Christian Jacobsen <i>Fotojournalist Hans Christian Ja</i>

Finn Strier Poulsen og de andre tiltalte i den første ebh-sag kan nu ånde lettet op. Arkivfoto: Hans Christian Jacobsen Fotojournalist Hans Christian Ja

AALBORG:Bagmandspolitiet har opgivet at forsøge at få Højesteret til at tage stilling til Vestre Landsrets frifindelse af de tiltalte i den første straffesag i kølvandet på ebh banks konkurs tilbage i 2008.

Dermed slipper tidligere ebh bank-chef Finn Strier Poulsen, tidligere direktør i Sparekassen Himmerland Svend Jørgensen, tidligere investeringschef i ebh bank Henrik Sylvester Larsen og to tidligere fondsmedarbejdere i Sparekassen Himmerland for videre tiltale i sagen om manipulation af kursen på aktier i Sparekassen Himmerland (nu Jutlander Bank).

- Vi har vurderet, at landsrettens frifindelse af de tiltalte bygger på en konkret vurdering af beviserne snarere end af juraen i sagen, og i den situation vil vi ikke kunne få Procesbevillingsnævnets tilladelse til at få sagen prøvet ved Højesteret, siger fungerende statsadvokat ved Bagmandspolitiet Henrik Helmer Steen.

Ingen virkning på andre sager

Henrik Helmer Steen afviser, at sagen har udviklet sig til et nederlag for Bagmandspolitiet.

- Byretten dømte de tiltalte, og landsretten havde en anden vurdering af beviserne, og sådan kan det gå, siger han.

Beslutningen om at lade frifindelsen af de tiltalte blive det sidste ord i sagen har ingen betydning for efterforskningen og tiltalen i de andre sager, som er under efterforskning eller rejst i forbindelse med ebh bank, understreger statsadvokaten.

- Der er jo netop tale om en frifindelse på baggrund af en helt konkret vurdering af beviset, og så har den ingen betydning for andre sager af samme type.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.