Frifundet i oldefarsagen
33-årig mand er frifundet for seksuelle krænkelser i en sag, der udspringer af oldefarsagen
HJØRRING: Først var en 33-årig mand fra Vrå sigtet for seksuelle krænkelser mod en 10-årig pige i oldefarsagen, men sidenhen frafaldt Nordjyllands Politi sigtelsen.
Torsdag blev han så ved Retten i Hjørring frikendt for en et andet forhold, som kom frem under oldefarsagen.
Fortalte om overgreb til sin lærer
Det drejede sig blandt andet om seksuelle befølinger og blufærdighedskrænkelse af en nu 14-årig dreng fra Brønderslev, der er stednevø til den 33-åriges kæreste. Det var Brønderslev Kommune, der tilbage i 2011 anmeldte den 33-årige på baggrund af en indberetning fra drengens skole i Brønderslev.
Retten tvivlede
Men domsmandsretten i Hjørring mente ikke at drengens forklaring i retten var stærk nok til at dømme den 33-årige, som ved samme lejlighed også blev frifundet for et forhold for hæleri.
- Jeg er overrasket, men vidneforklaringerne har åbenbart fået dem til at tvivle, sagde anklager Peter Rask og tilføjede, at sagen ikke vil blive anket til landsretten.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.