Friis får nye tøjbutikker
To nye tøjbutikker åbner torsdag i indkøbscentret Friis
Opdateret 24. maj 2022 kl. 11:42
AALBORG: I dag åbner to nye butikker i det Friis Aalborg Citycenter. Centret har i forvejen mange modebutikker, og nu kommer der to nye til af slagsen. Både Designers Market og Companys åbner en butik, som ligger på plan 1 sammen med andre butikker som Gina Tricot, Bahne, Envii, Saint Tropez og Tiger Of Sweden.
Companys henvender sig til kvinder fra 20 til 60 år og byder på mærker som Part Two, InWear, Karen By Simonsen, Ichi, SOAKED In Luxury og Gestuz samt gæstemærker som Ganni, Filippa K og Libertine.
Designers Market er et fem år gammelt koncept, der på kort tid har opbygget 30 butikker i Danmark, som sælger danske designer brands. Målgruppen er kvinder i alle aldre, der elsker at blande mærker på kryds og tværs.
Designers Market tilbyder tøj, tilbehør og sko fra mærker som Ichi, Karen By Simonsen, Cream, Kaffe, Plus Fine, Denim Hunter & Fransa.
Fra morgenstunden er der åbningsfest med særlige tilbud og aktiviteter.
Butikkerne følger Friis’ åbningstider.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.