Frikendt for at stjæle barn
Psykisk syg mand dømt for at spytte på betjent under anholdelse
SKELUND: En psykisk syg mand blev tirsdag idømt en såkaldt ambulant behandlingsdom, efter han 21. januar 2016 havde spyttet på en betjent i forbindelse med en anholdelse. I samme sag var manden tiltalt for at have bortført et barn fra en daginstitution, men det blev han frikendt for.
- Han tog en barnevogn, der stod uden for en institution i Skelund, og kørte 50 meter med den og leverede den tilbage igen, om man så må sige, siger anklager Peter Rask.
Senere kom han altså op at toppes med en betjent, da han blev anholdt, og behandlingsdommen faldt efter straffelovens paragraf om vold mod person i offentlig tjeneste.
Dommen blev ikke anket.