Hadsund

Frimærkeklub fejrer 50 år

Lørdag fejres den store dag

Hadsund Frimærkeklub holder hvert år en byttedag, normalt på Hadsund Skole. Ved jubilæumsarrangementet vender man tilbage til den gamle skole, det nuværende kulturcenter. Arkivfoto
Hadsund Frimærkeklub holder hvert år en byttedag, normalt på Hadsund Skole. Ved jubilæumsarrangementet vender man tilbage til den gamle skole, det nuværende kulturcenter. Arkivfoto

HADSUND: Hadsund Frimærkeklub har 50 års jubilæum og afvikler i den anledning en stor frimærkeudstilling for hele familien 16.-17. januar på Hadsund Kulturcenter.

Der er gratis adgang, og det hele starter lørdag kl. 10 med kaffe og rundstykke til de første 25 forældre eller bedsteforældre, der har børn med til udstillingen. Til børnene er der sodavand.

For børnene er der ud over udstillingen et stort børneland, hvor de kan lege med frimærker på mange måder. Der er mulighed for at lave sit eget frimærke. Der er også et tag selv-bord, hvorfra der kan hentes frimærker til samlingen.

I de to dage er der små foredrag om forskellige emner som moderne frimærker og postkort. Freddy Pedersen fortæller om bjesk og bjeskfremstilling, steder med planterne samt gode opskrifter på et par bjeske. Bagefter kan man se hans spændende samling om planter til bjesk ”Aqua Vitae”, der hænger i udstillingen.

Der bliver også mulighed for at få en rundtur til samlingerne og få forklaret det spændende, sjældne og sjove.

Hver dag kører en fremvisning af næsten 100 gamle postkort fra Hadsund og omegn på en stor skærm i udstillingslokalet.

Hvis man har interesse i gamle postkort, vil de handlende på udstillingen give tip.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden