Hvalpsund

Friplejehjem er nu fuldt besat

Friplejehjemmet Hesselvang har haft succes med at skabe et plejehjem, hvor medbestemmelse er i fokus. Alle 24 lejligheder er nu udlejet, og flere er på venteliste

Hver dag er der forskellige aktiviteter på friplejehjemmet som eksempelvis højtlæsning. Foto: Laura Guldhammer Thomsen
Hver dag er der forskellige aktiviteter på friplejehjemmet som eksempelvis højtlæsning. Foto: Laura Guldhammer Thomsen

HVALPSUND: I maj måned åbnede Friplejehjemmet Hesselvang i Hvalpsund dørene til et nyrenoveret plejehjem med 24 boliger fordelt på to afdelinger.

Nu kan ledelsen melde udsolgt. Hesselvang har udlejet alle af hjemmets 24 lejligheder og har to øvrige på venteliste.

- Vi havde håbet på at finde beboere til alle lejligheder ved udgangen af december, så det er hurtigere end forventet. Det er vi selvfølgelig kun glade for, siger plejehjemsleder Pia Nielsen.

Friplejehjemmet har især haft som mål, at de ældre så vidt muligt skal kunne leve deres liv, som de altid har gjort. Blandt andet derfor er det tilladt for beboerne at tage deres kæledyr med, ligesom de selv er med til at planlægge aktiviteterne på hjemmet.

- Mange steder skal de ældre tilpasse deres liv til, hvordan plejehjemmet har valgt at indrette sig. Men vi vil ikke ændre på de ældre. Derfor indordner vi os under, hvad de gerne vil og giver dem medbestemmelse, siger Pia Nielsen.

I øjeblikket bor der 21 på Friplejehjemmet Hesselvang. Hvis alt går vel, flytter de sidste beboere ind til november.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden