Frit liv i stalden giver møre bøffer

Jørgen Bertelsen, Østerild, har skiftet 80 malkekøer ud med 30 moderdyr af kødkvægsracen Limousine

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Det vil vise sig, om vi kan leve af det. Men det er i hvert fald nemmere end at have malkekøer. Jørgen Bertelsen viser rundt i en del af sin løsdriftsstald, hvor han har 30 køer af racen limousine gående med kalve i dybstrøelse. Kødkvægsavlen er noget ret nyt for Jørgen Bertelsen, der har været landmand siden 1977. Efter tre årtier besluttede han sig til at sælge sin besætning af 80 sortbrogede malkekøer, og i februar sidste år flyttede de store gyldent brune tonstunge køer med kraftige bagpartier ind på gården på Havlandsvej ved Østerild. - Det var lidt tilfældigt, at det blev limousine - der var en god besætning til salg, siger Jørgen Bertelsen. Trods deres størrelse er kødkvægsracen noget mere nøjsom i foder end malkekøer. De æder kun halvt så meget. Jørgen Bertelsen fodrer dyrene udelukkende med egne produkter, avlet på de 106 hektar muldjord, der hører til gården. Køerne får græs, majs og halm. Slagtekalvene får korn og wrapgræs. Om sommeren græsser dyrene på naturarealer - i Hjardemål og på engene ned til fjorden. Limousineracen er kendt for at give meget mørt, velsmagende og fedtfattigt kød. Jørgen Bertelsen leverer til friland konceptet "Limousine Unik Aps", som foreningen Dyrenes Beskyttelse bakker op om. Det betyder, at avl, slagtning og distribution er lagt i faste rammer. Kalvene skal die hos koen, indtil de er fem-otte måneder gamle. Om sommeren skal kvæget gå frit på marker og enge og om vinteren skal de gå løst i stalde med god plads, lys og luft. Kalvene må ikke være ældre end et år, når de slagtes. Jørgen Bertelsen fortæller, at han laver en kontrakt om levering af slagtekvæg et halvt år frem i tiden, og Unik bestemmer inden for kalvens 11.-12. måneds levetid, hvornår slagtningen sker. Til gengæld for de mange krav, får landmanden en ekstra bonus ved afregningen. Når kødet sælges, vil forbrugerne kunne spore de enkelte bøffer tilbage til avleren på Havlandsvej.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.