500 har købt al mad syv måneder før tid

Selv om der er over at halvt år til at fest genopliver byliv for 30 år siden, slår den allerede en rekord

Selv om interessen er stor, venter koordinator Allan Mølgaard nok med at knappe 90'er-øllerne op  indtil november. <i>Arkivfoto: Henrik Bo</i>

Selv om interessen er stor, venter koordinator Allan Mølgaard nok med at knappe 90'er-øllerne op  indtil november. Arkivfoto: Henrik Bo

AARS:Selv om der er syv måneder til man får sin portion, så er der allerede udsolgt til den store 90'er -fest i Idrætscenter Østermarken.

- Vi har solgt 500 billetter og det er hvad vi mener at vi kan klare. Det bliver langt det største arrangement med mad, som vi nogensinde har haft, fortæller Allan Mølgaard fra idrætscenteret.

Næststørste servering var til et stort MGP-arrangement med 350 gæster. Her var det dog kun sandwich, man skulle levere.

Genopliver værtshuse

På idrætscenteret er man stadig ved at komme sig over den enorme interesse, som arrangementet i november er mødt med.

Oprindeligt så en gruppe på at lave en 80'er-fest, uden at det vakte tilstrækkelig interesse. Men da temaet blev skubbet 10 år længere frem, eksploderede interessen. Især fordi man til lejligheden genoplivede to af byens kendte, nu lukkede værtshuse fra 90'erne: Jydepotten og Johannes V.

Det er også lykkedes at få 22 af de gamle bartendere fra årtiet, hvilket også har skubbet til interessen. for ikke at tale om alle de stumper inventar man kan opdrive fra stederne.

Mange vender hjem

Menuen bliver i øvrigt helstegt pattegris. En evergreen på festers menukort og særligt populært i 90'erne. Blandt andet har man fundet fotos fra en fest med helstegt pattegris i gården hos netop Johannes V.

- Vi har fået flere forespørgsler på mad efter at vi har fået udsolgt. Vi kan kun opfordre til, at man mødes på andre af byens spisesteder inden festen, siger Allan Mølgaard.

Der er nemlig stadig en 240 billetter til selve festen at købe.

- Jeg kan se på de solgte billetter, at folk kommer fra hele Danmark. Der kommer også grupper fra Grønland, Sverige og Norge. Vi går ud fra at det er nogen fra Aars, der vender tilbage til hjembyen. Nogle har ikke mødtes i 20 år, når de ses til festen, forklarer arrangøren.

- Vi tror det bliver en aften, der bliver talt om i lang tid. Det bliver rigtigt sjovt, smiler Allan Mølgaard, som selv gik på værtshusene i 90'erne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden