Livsstil

Den moderne mand styrer køkkenet – for David er det blevet en guldrandet forretning

David K. Pedersen er på mange måder indbegrebet af den moderne mand, og folk står i kø for at se med på de sociale medier, når han laver mad til sin kæreste

David K. Pedersen har været betjent i fem år men tog sidste år orlov for at satse på sin helt store hobby; at lave mad. Den orlov er netop blevet forlænget med endnu et år, fordi Instagram-forretningen er gået over al forventning.
David K. Pedersen har været betjent i fem år men tog sidste år orlov for at satse på sin helt store hobby; at lave mad. Den orlov er netop blevet forlænget med endnu et år, fordi Instagram-forretningen er gået over al forventning. Foto: Martin Damgård

Opdateret 25. oktober 2024 kl. 09:50

I villaen i Kærby er køkkenet måske nok ét stort byggerod og vil være det nogle uger endnu - men det er allerede David K. Pedersens rum. Hans domæne.

Her er det ham, der har besluttet design og indretning, og at der skal være plads til to vinkøleskabe.

For det er ham, der skal bruge køkkenet. 

Ikke kæresten, Pernille Mortensen.

Udover David K. Pedersens forlovede er også labradoren Ellie en fast medvirkende i hans madvideoer. Foto: Martin Damgård

- Jeg synes, det virker, som om flere og flere mænd begynder at interessere sig for madlavning. Det kan jeg se i min egen omgangskreds. Og sådan var det bestemt ikke, da jeg selv var barn. Jeg er vokset op med, at det var min mor og min mormor, der lavede maden - og de lavede virkelig god mad, siger David K. Pedersen.

Derfor var det måske ikke traditionelt set det mest oplagte, at køkkenet skulle ende med at blive hans foretrukne rum i huset. Men det er ikke desto mindre det, det er.

Et fristed - og nu også hans arbejdsplads, hvor han snildt tjener fem gange så meget om måneden som en politibetjent.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden