Familieliv

En hverdag uden stress: Familien Toft lever drømmen med otte børn og én indkomst

Glenn og Linda Toft har skabt sig en drømmetilværelse, hvor deres børn er i centrum - men det er ikke uden omkostninger

Højt sat drømte Linda og Glenn måske om fire børn, da de for 17 år siden besluttede sig for at stifte familie. - Men da vi nåede til fire, var det simpelthen for sjovt til, at vi havde lyst til at stoppe igen, siger Glenn Toft med et grin. Bagerst fra venstre er det Lue på 14, Glenn på 48 og Ulver på 3. Forrest står Nord på 10 år, Siggi på 5, Magni på 7, Linda på 35, Vale på 1 år og Elva på 12.
Højt sat drømte Linda og Glenn måske om fire børn, da de for 17 år siden besluttede sig for at stifte familie. - Men da vi nåede til fire, var det simpelthen for sjovt til, at vi havde lyst til at stoppe igen, siger Glenn Toft med et grin. Bagerst fra venstre er det Lue på 14, Glenn på 48 og Ulver på 3. Forrest står Nord på 10 år, Siggi på 5, Magni på 7, Linda på 35, Vale på 1 år og Elva på 12. Foto: Martél Andersen

Opdateret 23. april 2025 kl. 12:24

I det gamle rødstenshus i udkanten af Fårup er der popcorn på gulvet, grise i haven, høns på terrassen og ikke mindst børn nok til et fodboldhold. Plus en udskifter.

Her er ingen faste spisetider. Ingen designermøbler eller bare to ens spisestole ved det store bord.

Og når familien Toft står op om morgenen, er det uden stress.

Drypvis dukker børnene op i det store køkkenalrum, efterhånden som de vågner. De har god tid til at gnide søvnen ud af øjnene.

Der er ingen, der siger "spis nu din mad, så vi kan komme ud af døren", ingen der farer rundt for at lokalisere flyverdragter og skiftetøj. Ingen, der stresser over madpakker og beskeder på Aula.

Glenn og Linda Toft mødte hinanden for snart 18 år siden på HF i Grenaa, da hun var 17, og han var 30. Og det lå ikke umiddelbart i kortene, at de skulle blive forældre til otte, men sådan flaskede livet sig. Foto: Martél Andersen

Der ville ellers være flyverdragter og madpakker nok at blive travl i hovedet af. Hvis det altså havde været næsten enhver anden familie.

Men bortset fra den ældste, Ask på 16 år, er der ingen af de otte børn i husstanden, der går i hverken skole eller daginstitution. 

Og der er ingen forældre, der skal på arbejde hver dag. Kun fem-seks gange om måneden er far Glenn væk i 24 timers vagter som handicaphjælper.

Så i stedet for at nøjes med at se og opleve deres børn i de pressede ydertimer, har Glenn og Linda Toft gjort hver dag til en ny mulighed for bare at være. Sammen. For der er ingen, der skal nå noget.

De har skabt sig deres drømmetilværelse, som alle trives i. 

Men det er også en tilværelse, som kommer med en regning - både fysisk og mentalt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden