Det præger halvdelen af klodens befolkning, men vi taler ikke om det: - Det er faktisk ret chokerende
Kvinders cyklus og menstruation skal ikke længere være tabu - ifølge en forfatter og en influencer er der nemlig stor kraft i begge dele
Opdateret kl. 18:51
Dag 1: Vinter
"Min menstruation er kommet.
Jeg mærker en blanding af træthed og uoplagthed. Men jeg mærker også en ro – for disse dage kalder på langsommelighed. Jeg putter mig under mit varmetæppe på sofaen, spiser lidt mere, end jeg plejer, og læser bøger og går i blødt tøj.
Jeg tillader mig at sige, at vores hjem gerne må rode mere, end hvad jeg normalt synes, er acceptabelt. For jeg orker ikke at gøre noget ved det. Det kan godt stresse mig, men jeg øver mig på at være i det.
Jeg føler mig let oppustet og bliver hele tiden overrasket over, hvor meget jeg bløder, efter jeg er blevet mor.
Jeg træner reformer (pilates på en maskine, red.) to gange, mens jeg har menstruation. Det passer til min sindsstemning i de her dage."
Rutsjebanetur
Sådan indleder 27-årige Adeline Igrishta fra Hadsund sin cyklusdagbog.
En dagbog, som samtlige klodens kvinder i den fødedygtige alder ville kunne føre - og som i store træk ville se identisk ud for os alle sammen.
For hvor mænds hormonniveauer stort set er de samme hver dag, tager kvinder i løbet af hver evig eneste cyklus en ordentlig rutsjebanetur. Sådan skal og vil det være, når hormonerne østrogen og progesteron afløser hinanden i forbindelse med den månedlige ægløsning.
Men det er ikke en rutsjebanetur, der er blevet snakket ret meget om eller for alvor forsket i.
Før nu.
Meget tyder på, at kvinders cyklus og den måde, hormonerne påvirker dem i de forskellige stadier, nu i den grad er ved at blive et samtaleemne.
Og ikke mindst et overordentligt vigtigt et af slagsen, hvis man spørger Adelina Igrishta.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.