Dorthe gjorde vildt fund: Fandt kæmpe trøffel
Dorthe har selv podet sig til den enorme trøffel
MARIAGER: Det blev en trøffeljagt ud over det sædvanlige, da Dorthe Aalborg fra Mariager forleden var ude for at samle trøfler.
Hun har tidligere podet nogle træer, og vidste derfor, hvor hun skulle lede. Først fandt hun nogle små, men så viste det sig, at området gemte på lidt af en overraskelse.
- Da jeg fik den op, tænkte jeg: Hold da kæft, mand. Den var næsten på størrelse med en fodbold.
Siden har Dorthe taget trøflen med hjem og renset den, og ifølge trøffel-samleren selv vejer den 1,6 kg. Det er den største trøffel, hun selv har været med til at dyrke.
Dorthe lagde efter fundet nogle billeder op på Facebook, bl.a. i gruppen svampeliv, hvor hendes opslag i skrivende stund har fået knap 700 reaktioner. Men selvom interessen er stor, og Dorthe selv gladelig spiser trøfler, skal den store trøffel hverken spises eller sælges, understreger hun.
- Lige nu ligger den bare i fryseren. Den skal ikke bruges til noget. Den skal bare vises frem, når jeg får gæster.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.