Gammel klub er fortid: Nu skal der nye tilbud på banen

7. december afholdes temamøde om de aktiviteter, der skal fremme lokalmiljøet i Hune og Blokhus 

Hune Boldkub er blevet hjemløs, og XL-Byg har overtaget arealet. Nu skal et borgermøde banen vejen for en paraplyforening, som skal samle en bred vifte af aktiviteter. <i>Foto: Martin Damgård</i>

Hune Boldkub er blevet hjemløs, og XL-Byg har overtaget arealet. Nu skal et borgermøde banen vejen for en paraplyforening, som skal samle en bred vifte af aktiviteter. Foto: Martin Damgård

BLOKHUS/HUNE:Hune Boldklub, som lokalbefolkningen kender den gamle klub, er for længst fortid. XL-Byg har overtaget den 16.000 kvadratmeter store sportsplads, og dermed er boldklubben blevet hjemløs. Klubhuset, kendt som samlingspunktet ”Den sorte Diamant”, er i dag placeret på en midlertidig plads i Hune, så eksempelvis strikke- og kortklubben fortsat kan benytte klubhuset. Badmintondelen foregår i Jetsmark Hallen, og fodboldspillerne spiller stadig videre ved at benytter forskellige baner til deres kampe.

Reklamebannerne på stadion er pillet ned, og Hune-spillerne dyster nu på forskellige baner. <i>Foto: Martin Damgård</i>

Reklamebannerne på stadion er pillet ned, og Hune-spillerne dyster nu på forskellige baner. Foto: Martin Damgård

Men nu blæser der nye vinde, som skal gøre Hune Boldklub til et sted, der rummer meget mere end i dag. Derfor er der indkaldt til et temamøde på Nordstjernen i Blokhus, hvor alle interesserede indbydes til at komme med forslag til aktiviteter, som skal være en del af lokalområdets fremtidige fritids- og outdoortilbud. 

- Vi laver en transformation af Hune Boldklub med en overbygning, der bliver en paraplyforening for fritid- og outdoor, og derfor vil vi afslutningsvis på vores temamøde nedsætte en gruppe, som vil arbejde videre med at realisere aftenens gode ideer og finde en bred vifte af bestyrelsesmedlemskandidater, siger Morten Drivsholm, der er formand for Hune Boldklub.

Ifølge formanden skal paraplyforeningen skabe fundamentet for et blomstrende foreningsliv, som kan være med til at støtte op omkring lokalmiljøet i Hune og Blokhus. 

- Der er frit spil i forhold til hvilke aktiviteter, man kan forestille sig at blive en del af paraplyforeningen. Det er dog en forudsætning, at disse aktiviteter kan indeholdes indenfor gældende lokalplaner, og at de ikke konkurrerer med kommercielle aktiviteter, siger Morten Drivsholm.

- Vi forestiller os esport, dart, løb, MTB og andre outdoor-aktiviteter, hvor deltagerne ønsker at bruge området og klubhuset til hygge efter deres aktiviteter. 

Morten Drivsholm oplyser, at der allerede er kommet flere henvendelser fra interesserede, som ønsker at blive en del af den nye forening. 

- Blokhus Ducks Ishockey har meldt sig på banen, da foreningen ønsker at arrangere ishockeytræning for børn på skøjtebanen i Blokhus. Desuden har en gruppe naturryttere henvendt sig med ønsket om at benytte klubhuset efter en ridetur i området. 

- Det vigtigste er, at vi skaber fundamentet for et blomstrende foreningsliv, så vi får så mange som muligt til at bruge klubhuset.

"Den Sorte Diamant" skal - efter planen - fremover danne ramme om forskellige brugergrupper. <i>Arkivfoto</i>

"Den Sorte Diamant" skal - efter planen - fremover danne ramme om forskellige brugergrupper. Arkivfoto

Ifølge Morten Drivsholm vil temamødet ikke omhandle den fysiske placering, men derimod hvilket indhold og aktiviteter den nye paraplyforening skal arbejde med.

- Kommunen har identificeret syv til otte potentielle steder til en placering af klubhuset og aktivitetsområdet. Nogle af disse er ejet af kommunen, mens andre arealer er på private hænder. Selve placeringen af klubben bliver dog en kommunal beslutning, for det er ikke en opgave, vi som frivillige kan tage på os, siger han.

På temamødet deltager blandt andre Søren Ørgaard, der er chef for Kultur, Fritid og Landdistrikt hos Jammerbugt Kommune og Jens Ulrich fra Ulrich Consult, som vil sørge for at sætte rammerne for mødet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden