I påsken spillede de i Disneyland: Nu fejrer garden 50 års jubilæum

Mens antallet af gardister på landsplan går tilbage, står Morsø Garden fortsat stærkt trods 50 år på bagen

Morsø Pigegarde blev stiftet 27. januar 1972. Billedet her stammer vist nok fra 1973, men det vides ikke, hvor billedet er taget. <i>Arkivfoto.</i>

Morsø Pigegarde blev stiftet 27. januar 1972. Billedet her stammer vist nok fra 1973, men det vides ikke, hvor billedet er taget. Arkivfoto.

NYKØBING:Drømmen om hvide støvler, plisserede skørter og blanke blæseinstrumenter fylder i dag ikke helt så meget hos ungdommen, som den gjorde engang.

Ikke desto mindre kan Morsø Garden, i en tid hvor antallet af gardister på landsplan er gået tilbage, glæde sig over et stabilt medlemstal og dermed en stærk garde, der kan gå sit 50 års jubilæum i møde.

Det fortæller formand for Morsø Garden Diana Brund Christensen, der har været formand siden 2013.

- Siden, jeg trådte til som formand, har vi set en glædelig udvikling, hvor vi er blevet flere medlemmer. I 2013 var vi omkring 13-14 medlemmer, men vi dag er vi oppe på 27 medlemmer, siger hun og fortsætter:

- Garderne har det generelt svært. De største garder, som har flest medlemmer, har mellem 80-100 medlemmer, og dem findes der et par stykker af. Men jeg var selv med ved Danmarksmesterskaberne i sommer, og der var det tydeligt, at vi er blevet færre. Som for alle andre foreninger, så har corona også været hård ved garderne, så der har vi måske bare været heldige.

I påsken var Morsø Garden i Paris, hvor de selvfølgelig spillede flere koncerter <i>Privatfoto</i>

I påsken var Morsø Garden i Paris, hvor de selvfølgelig spillede flere koncerter Privatfoto

Nu sætter Morsø Garden en fed streg under, når de lørdag fejrer deres 50 års jubilæum i Nykøbing. Først med en tur gennem gågaden og ud til Bankohallen, hvor der er reception lørdag middag.

- Til receptionen har borgmesteren lovet at komme og holde tale, og så har vi en ny fane, der skal indvies. Derefter spiller vi en lille koncert, og i forbindelse med jubilæet har vi søsat en Jubilæumsgarde bestående af tidligere medlemmer, som synes det kunne være sjovt at komme tilbage og være med i fejringen, siger Diana Brund Christensen.

Om aftenen er der festmiddag for 80 inviterede gæster, både nuværende og tidligere gardere, hvor Jubilæumsgarden også er med til at spille op til koncert.

- Vi har fået fat i Peter Lautrup, der var med til at starte Morsø Pigegarde op i 1972, og han skal være aftenens dirigent. Som konferencier har vi én af de første medlemmer af pigegarden, der var med i 18 år, lige da det hele startede op, og på den måde får vi også lidt historie med i fejringen, fortæller Diana Brund Christensen.

Oprindeligt skulle jubilæet have været fejret i januar 2022, hvor det rettelig fandt sted. Men på grund af pandemien måtte festlighederne udskydes, og det har givet garden - og ikke mindst medlemmerne af jubilæumsgarden - otte ekstra måneder at øve sig i.

I anledning af 50-året for stiftelsen af Morsø Pigegarde har Morsø Garden inviteret tidligere medlemmer til at medvirke i en Jubilæumsgarde, der skal spille ved fejringen. <i>Privatfoto</i>

I anledning af 50-året for stiftelsen af Morsø Pigegarde har Morsø Garden inviteret tidligere medlemmer til at medvirke i en Jubilæumsgarde, der skal spille ved fejringen. Privatfoto

En anden ting, der blev udskudt til i år, var Morsø Gardens tur til Paris, som fandt sted i påsken.

- Det gjorde vi for at fejre os selv. Vi skulle have været af sted i oktober 2020, men på grund af corona blev det ikke til noget, og så tænkte vi, at det ville være meget passende i stedet at tage af sted i vores jubilæumsår, fortæller Diana Brund Christensen.

Morsø Garden spillede selvfølgelig et par koncerter i Byernes By, herunder i Disneyland.

- Det er altid sjovt at komme ud og spille, men det er lidt ekstra specielt at komme til udlandet og spille. Og Disneyland, der er da stort. Det er ikke en oplevelse, vi har hver dag, fortæller Diana Brund Christensen og tilføjer:

- I Disneyland blev der taget hånd om os fra vi kom til vi gik, og vi skulle ind på scenen og lave lydprøver, hvor vi skulle spille vores instrumenter på skift, så de kunne justere lyden for hver enkelt. Det var en speciel oplevelse at komme med "behind the scenes" og se, hvordan de får tingene til at ske.

Fejringen lørdag markerer samtidig premieren på Morsø Gardens nye maskot, i form af bjørnen Tutti - "tutti" er italiensk og betyder "alle". Som musikudtryk bruges det, når alle stemmer og instrumenter skal medvirke samtidig.

I påsken spillede Morsø Garden i Disneyland Paris, en uforglemmelig oplevelse for de medvirkende gardister. <i>Privatfoto</i>

I påsken spillede Morsø Garden i Disneyland Paris, en uforglemmelig oplevelse for de medvirkende gardister. Privatfoto

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden