Indkøb til en øm aften i Øster Brønderslev gik viralt på TikTok

En video på det sociale medie TikTok fra en Spar-købmand i Øster Brønderslev har spredt sig vidt og bredt 

TikTok-video fra Spar i Øster Brønderslev hitter helt vildt <i>Foto: Bente Poder</i>

TikTok-video fra Spar i Øster Brønderslev hitter helt vildt Foto: Bente Poder

ØSTER BRØNDERSLEV: En pakke kondomer, vaseline og en gigantisk squash. 

Det lyder ikke som en typisk indkøbsseddel, man drager af sted med for at handle ind ved den lokale købmand. 

Ikke desto mindre udgør de tre ting ingredienserne i en TikTok-video, som har sat Øster Brønderslev - og Spar-købmanden i byen - på det virtuelle verdenskort. 

Det er på det sociale medie TikTok, at Anton Rosenkildes video fra Spar i Øster Brønderslev for alvor er eksploderet <i>Foto: Bente Poder</i>

Det er på det sociale medie TikTok, at Anton Rosenkildes video fra Spar i Øster Brønderslev for alvor er eksploderet Foto: Bente Poder

Anton Holm Rosenkilde har lavet det verdensomspændende klip, og han har i skrivende stund fået over 44 millioner afspilninger på sin TikTok-profil. Tilmed er hans følgerskare vokset til omkring 36.000. 

Og det er vel at mærke den eneste video, han har liggende på sin profil. 

Dertil kommer et ukendt antal millioner afspilninger på diverse andre TikTok-profiler, på Instagram og andre sociale medier - så rækkevidden er potentielt enormt stor på verdensplan. 

Selv er Anton Rosenkilde da også noget overrasket over opmærksomheden. 

-  Jeg synes godt nok, at det er sindssygt. Det startede egentlig bare med at være en sjov video, som jeg lavede sammen med en af mine venner nede i Spar. Da jeg lagde mig til at sove, havde den 500 likes og 10.000 visninger - men da jeg vågnede, havde den rundet en million visninger og 500.000 likes. 

- Så gik det bare helt amok derfra, husker Anton Rosenkilde. 

Anton Holm Rosenkilde har med sin TikTok-video sat Øster Brønderslev på det virtuelle verdenskort. <i>Privatfoto</i>

Anton Holm Rosenkilde har med sin TikTok-video sat Øster Brønderslev på det virtuelle verdenskort. Privatfoto

Idéen bag

Anton Rosenkilde går til daglig på Tech College, hvor han læser til VVS'er. Han bor i Øster Brønderslev og har selv arbejdet hos den lokale Spar-købmand i to år. 

Idéen til at lave den nu vidt delte og kendte video på TikTok, fik han med inspiration på samme medie. 

- Jeg havde set nogle videoer, hvor folk købte noget almindeligt og så lagde en pakke kondomer op ved siden af. Så så jeg noget lignende med en agurk, og da jeg så så den her kæmpe squash nede i Spar, blev jeg bare nødt til at lave videoen. 

- Jeg havde nok bare regnet med at få de her 500 likes, for det er noget lignende, jeg har oplevet tidligere på mine andre profiler. Pludselig begyndte folk fra Polen og en masse andre lande at skrive på min profil. Der vidste jeg godt, at videoen var gået helt viralt, siger han. 

Og hvem ved - måske der en dag venter et arbejde som influencer for Anton Holm Rosenkilde? Selv er han ikke helt afvisende. 

- Jeg tror, jeg vil overveje at lægge flere videoer ud på min profil og så udnytte, at jeg har fået så mange følgere. Og så håbe på at jeg kan få noget ud af det, siger Anton Rosenkilde. 

Udover henvendelser fra hele verden står særligt én kommentar ud for den lokale Øster Brønderslev-dreng. 

- Den kommentar, som Lana Rhoades (pornoskuespillerinde, red.) har lavet på min video, er klart den, der er fedest af alle de kommentarer, jeg har fået. 

Anton Holm Rosenkilde blev totalt blæst bagover, da han fik en besked på sin video fra pornoskuespillerinden Lana Rhoades. <i>Screenshot: TikTok</i>

Anton Holm Rosenkilde blev totalt blæst bagover, da han fik en besked på sin video fra pornoskuespillerinden Lana Rhoades. Screenshot: TikTok

- Det er nok det sygeste, jeg nogensinde har prøvet. Da hun skrev, gik jeg og alle mine venner fuldstændig amok. Hende havde vi godt styr på, hvem er, griner Anton Holm Rosenkilde. 

Han har selv i kommentarsporet lagt op til en efterfølger af videoen - men indholdet er ikke helt på plads endnu. 

- Jeg er gået i tænkeboks og skal finde noget endnu større end squashen. Jeg har forhørt mig nede i Spar, om de ikke kan købe nogle flere kæmpefrugter, fortæller han. 

Flere kæmpesquash

På "gerningsstedet" hos Spar i Øster Brønderslev tager købmand Jan Jæger imod opmærksomheden med åbne arme. 

- Da jeg så videoen, var den jo ganske harmløs. Som jeg sagde til Anton, så er jeg bare ked af, at han ikke fik hele Øster Brønderslev med i videoen. 

54-årige Jan Jæger har været indehaver af Spar i Øster Brønderslev i 16 år. <i>Arkivfoto</i>

54-årige Jan Jæger har været indehaver af Spar i Øster Brønderslev i 16 år. Arkivfoto

- Det har jo været på alle sociale medier. På en eller anden måde er det jo lidt skræmmende - men samtidig er det også en sindssygt vigtig kanal. Det er fantastisk, at man pludselig kan nå ud til hele verden, siger Jan Jæger.

Han måtte melde udsolgt af sine squash, da videoen gik viralt, og snakken begyndte at gå i byen. 

- Folk griner af det, og det er jo en sjov gimmick. Folk siger: "Er det dem her, vi skal købe, som vi har set på sociale medier?". 

- Jeg har fået nogle flere, nye kæmpesquash, fordi dem, jeg havde tilbage, var jo væk enormt hurtigt, fortæller Jan Jæger.

Og hvordan ser den verdenskendte video så i grunden ud - og er det overhovedet berettiget, at den har fået så stor opmærksomhed? 

Bedøm selv i klippet nedenfor. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.