Mad

Nordjyderne elsker morgenmad - men noget er forandret

Fire ud af fem nordjyder spiser det samme morgen efter morgen

Vanerne ved morgenbordet er svære at rokke ved. Men på det seneste har en ny trend alligevel rykket lidt ved vores måde at starte dagen på.
Vanerne ved morgenbordet er svære at rokke ved. Men på det seneste har en ny trend alligevel rykket lidt ved vores måde at starte dagen på. Foto: Fuldkornspartnerskabet

På mange måder kan vi nordjyder godt li' fortællingen om, at vi skiller os ud.

Vi er ikke bare glade for at være nordjyder - vi er taknemmelige.

Men når det kommer til vanerne ved morgenbordet, ligner vi i høj grad resten af befolkningen.

For morgen efter morgen sætter fire ud af fem nordjyder tænderne i det samme, som vi gjorde i går. Og som vi med al sandsynlighed også gør i morgen.

Yoghurt, skyr, brød med ost eller havregryn er de helt store favoritter på nordjydernes morgenbord.

Det viser en ny undersøgelse fra Arla, som har kortlagt danskernes madvaner først på dagen.

Undersøgelsen viser også, at stadigt flere nordjyder venter med at indtage dagens første måltid.

Vi er nemlig også hoppet på vognen med at faste.

Hele 15 procent af de nordjyder, som ikke spiser morgenmad hver dag, springer nemlig måltidet over, fordi de faster.

- Hovedparten af danskerne har i årevis holdt fast i vanerne med at starte dagen med en god morgenmad, så det er interessant at se, at særligt yoghurt og skyr er en sikker favorit blandt danskerne. Når man vælger sin morgenmad, er det vigtigste, at man følger sine egne behov og selvfølgelig sørger for at få en masse nærende mad hele dagen igennem, siger brandmanager hos Arla, Gitte Bjerregård Hansen.

Danskernes vaner ved morgenbordet
  • Arla har i perioden 4.-12. marts i år gennemført en befolkningsundersøgelse om danskernes vaner ved morgenbordet.
  • Undersøgelsen baserer sig på 1990 webinterviews af 18-75-årige danskere. 
  • Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariable er sikret ved efterfølgende vægtning.
  • Undersøgelsen viser bl.a., at:
  • Nordjyderne spiser typisk yoghurt/skyr (40 procent), brød med ost (37 procent), havregryn (30 procent) og brød med pålæg (29 procent) til morgenmad i hverdagen.
  • 80 procent af nordjyderne spiser typisk det samme til morgenmad i hverdagen. 
  • 18 procent varierer, hvad de spiser til morgenmad i hverdagen.
  • 62 procent af nordjyderne spiser morgenmad hver dag, mens 11 procent aldrig spiser morgenmad. 
  • 15 procent af de nordjyder, som ikke spiser morgenmad hver dag, springer morgenmaden over, fordi de faster. 
  • 30 procent af vestjyderne spiser typisk yoghurt/skyr til morgenmad i hverdagen • 37 procent af østjyderne spiser typisk havregryn til morgenmad i hverdagen.
Kilde: Arla

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden