Nordjysk rejsebureau udvider med en stribe nye rejsemål
Lapland, Kenya eller Canada? Nilles Rejser har haft et godt år og udvider med 15 destinationer
Danskerne har fået rejselysten tilbage, konstaterer det nordjyske rejsebureau Nilles Rejser efter et godt 2022.
Rejsebureauet kommer ud af året med et "yderst tilfredsstillende" resultat, og det har fået bureauet til at udvide med 15 nye destinationer i 2023. Det fremgår af en pressemeddelelse.
- 2022 har været et rigtig godt år for os. Det skyldes særligt en øget rejseaktivitet i Danmark og resten af Norden, som tilmed er større end før coronaens indtog. Helt konkret er vores bookinger i Danmark steget med 70 procent sammenlignet med 2019, siger Miriam Bisgaard Christiansen, der er administrerende direktør hos Nilles Rejser.
De nye rejsemål er især oversøiske rejser, krydstogter og togrejser. Er man til naturoplevelser, kan et bud være en tur til Lapland - faktisk med direkte fly fra Aalborg.
Andre nyheder er rundrejser i Canada og Grækenland, safari i Kenya, togrejse i Vestnorge og krydstogt i Middelhavet. Eller måske er det Bali, Vietnam, Montenegro eller Dalmatien i Kroatien, der frister.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.