På majestætisk tidsrejse gennem Gøtakanalen

Turen skulle gå til Gøteborg, men så langt nåede Roseanna aldrig. For hun blev myrdet ombord, og hendes lig blev efter nogle dage fundet ved slusen i Borenshult.

Det sidstnævnte har vi heldigvis ikke til fælles - og på flere andre områder ligner vi heller ikke hinanden.

For det første var hun amerikaner, for det andet ung og for det tredje - og vigtigste: hun har aldrig eksisteret.

Hun var nemlig kvinden, der lagde navn til Sjöwalls og Wahlöös første ud af 10 romaner om en forbrydelse.

Men det første stykke af rejsen ad Gøtakanalen ombord på Diana har vi til fælles - og sikken en.

Kom ned i gear

Man kan tage turen med kanalbådene begge veje ad Gøtakanalen mellem Gøteborg og Stockholm.

Denne tur går fra Stockholm, og under intromødet henstiller skibets kaptajn til, at man undgår at bruge krudtet på sin telefon.

Det handler nemlig om at komme helt ned i gear - og om det er derfor, eller om det hænger sammen med champagne fra morgenstunden den første dag, vides ikke. Men da turen tager sin begyndelse virker alle rolige, nærværende og forventningsfulde.

Maden ombord vægtes højt, den har da også et glimrende niveau - og den bliver de daglige højdepunkter igennem de seks dage, den store Sverigesrejse varer.

Til hvert eneste måltid er vi spændte på, hvad der er på menuen - og vi bliver sjældent skuffede, om end det holder hårdt for den eneste dansker på turen, da der serveres sild i tre afskygninger - uden rugbrød, men med knækbrød.

En aften får jeg så derimod det nok bedste andebryst, jeg nogensinde har smagt. Det er sous vide-tilberedt og serveres med knuste kartofler og rødvinssauce - og er så perfekt, at det herfra kaster intet mindre end fem ud af seks stjerner af sig.

Men nok om mad. For nok er den generelt set overordentlig fin - men Sveriges natur er intet mindre end storslået, og det er også den oplevelse, vi har i vente.

Krydstogter i sommersæsonen

• Rederiet AB Göta Kanals tre skibe sejler på Gøtakanalen fra maj til september.
• Den klassiske kanalrejse tager fire dage
• Den store Sverigesrejse tager seks dage, Göta Kanals perler tre dage og Den lille kanalrejse to dage.
• Både den Den klassiske kanalrejse og Den store Sverigesrejse sejler mellem Göteborg og Stockholm, mens Göta Kanals perler er mellem Mariestad og Norsholm, og Den lille kanalrejse fra Motala til Söderköping.
• Nordjyske deltog på den store Sverigesrejse.
• Det fulde program for de respektive ture, priser og beskrivelser kan ses på www.gotacanal.se

Historie og smuk natur

Den første nat foregår sejlende indtil efter midnat - og det er en ualmindelig smuk og dejlig morgen, vi vågner til på dag to.

Mens den første dag og natten er langs kysten af Sverige, fra Stockholm og lidt ned, omkring og imellem øer, nærmer vi os nu turens egentlige destination: Gøtakanalen fra den ene ende til den anden.

Andendagens første tur i land går til Stegeborgs Slotsruin, som ligger et stenkast fra Dianas ankerplads for natten - her hvor vi vågner om morgenen.

Rundvisningen sker på henholdsvis svensk og tysk - og det er netop tysktalende turister, der er flest af. Aldersgennemsnittet er generelt set højt. Det handler måske til dels om økonomi, for et krydstogt ad Gøtakanalen er dyrt. Men turen er vitterlig for alle og er en oplevelse, hvis man har blot en snert af interesse for historie og smuk natur.

Drab i A1

I Mem rammer vi for alvor Gøtakanalen - og her den første af kanalens 58 små sluser.

Der lægges til kaj i Söderköping og kort efter ved slusen Duvkullen nedre, hvorfra vi er nogle, som - i stedet for at være ombord de kommende otte sluser - tager turen gående. En skøn travetur på knap to kilometer med ombordstigning igen ved Carlsborg övre sluss.

Ombord på Diana er indretningen ikke helt som i bogen “Roseanna”, hvori kahyt A7 på mellemste dæk vender direkte agterud og er uden koøje. I virkeligheden ligger A7 bagbord og med et vindue - og det viser sig, at der er en god forklaring.

For på Diana ligger A1 direkte agterud, og den kahyt er faktisk den rigtige: I den første udgave af “Roseanna” skete drabet i A1. At den derefter kom til at hedde A7, var simpelthen en fejl af forlaget. Og A1 har vitterlig ikke et koøje - men der er en rude i døren.

På Diana tages ikke længere dækspassagerer (Folke Bengtson-typer) ombord. Der er heller ikke to lumske fyrbødere og en mester i maskinen. Men det hele er alligevel en stor oplevelse for en Sjöwall og Wahlöö-nørd, hvor det på dag to havde været stort med kød, kartofler og jordbær til aftensmad. Altså et måltid tilsvarende Roseannas sidste.

Hun kom snart ikke længere på rejsen. Men det gør jeg. Og jeg har det fint med en kahyt på øvre dæk, men får dog et tip af en svensk kvinde, som sammen med sin mand er på tur nr. 11: det er bedst at bo på nedre dæk - og ja, de har naturligvis deres favoritkahyt.

De mange sluser

For en dansk landkrabbe er nogle af de svenske søer absurd store. Vi bruger flere timer på at krydse Roxen, inden vi hejses op ved de mange sluser ved Berg.

Dag tre er den store sluse-dag. Først skal Carl Johans slusetrappe bestiges. Den består af syv sammenkoblede sluser - og ad dem løftes båden.

I Bergs slusesystem er hele 15 sluser, og mens det står på, har gæsterne mulighed for at tage på en guidet tur i land.

Den går til Vreta Klosters Kyrka, og guiden er Amanda, som er vores værtinde på hele turen.

Amanda stammer fra Schweiz, og hun har boet i Sverige i 25 år. Hun taler formidabelt svensk, naturligvis også tysk og slår såmænd også over i fransk til ære for de to fransktalende østrigere, der er med på turen, som udover de 23 gæster tæller 11 ansatte.

Forfattere på bryllupsrejse

Ved slusetrappen i Borenshult er det tid til at give slip på Roseanna.

Trappen er kanalens næststørste med fem sammenkoblede sluser: det er her forneden af sluserne, hendes lig findes - og serien om Martin Beck begynder.

Amanda fortæller, at hun et par gange havde Mai Sjöwall ombord på Diana, og at hun engang spurgte forfatterinden, hvordan de kom på bogen om Roseanna.

Historien var: Sjöwall og Wahlöö var på bryllupsrejse på Diana, og ombord var også en ung, smuk udenlandsk kvinde, som Per Wahlöö kiggede meget langt efter. Sådan kom de på ideen om Roseanna - og derfor tog Mai Sjöwall livet af hende.

Liget blev kogt

Efter en nat i Motala, hvor man kan opleve det mest fantastiske motormuseum, fortsætter Diana over Vättern. Med sine 135 km i længden og 31 km i bredden er søen Sveriges næststørste.

En stor del af den store Sverigesrejse med Diana er at se og opleve især kultur. Denne dag mødes vi af lokale guider, som ved Vadstena byder på sightseeing til stedets klosterkirke og slot.

Det bliver virkelig en af de mere interessante landgange. For byen er meget flot, og det er en yderst kompetent lokal guide, vi skandinavisk talende har glæde af. Her får vi blandt andet historien om den hellige Birgitta, hvis lig blev kogt, så knoglerne kunne komme hjem til Sverige.

Det er i det hele taget rart at komme fra borde, for det er seks meget intense dage, vi er igennem.

Vi gør os umage

I spisesalonen har man sin faste plads - og sidder derfor med de samme gæster igennem hele turen. Det er i og for sig okay, men man skal nok også være ekstremt heldig, hvis samtalen bare skal glide uden pauser. Men det er på en måde også charmerende - omend hele krydstogtet naturligvis forudsætter, at man gør sig umage.

For man kan heller ikke tillade sig andet.

Her er gæster, der har sparet sammen for at kunne tage på Gøtakanalen - og som har glædet sig til en uge, der så afgjort er ganske anderledes end en uge på Grand Canaria, Gardasøen eller Phuket.

Så vi gør os umage, om end de første træthedstegn så småt sætter ind ved bordet.

Derfor bliver det stadig mere interessant også at tale med andre passagerer, og der er mange henholdsvis interessante og bemærkelsesværdige mennesker imellem.

Der er eksempelvis de to kvinder - en ung og hendes moster, som bor i kahyt A1. Der er det tyske par fra Køln, som med hver deres kamera dokumenterer alt! Der er Tomas og Anna Lone, som kommer fra Lappland - og som er vant til nordlys. Og så er der den ældre smukke kvinde med det lange hvide hår, som sammen med sin mand blev ledsaget ombord af deres søn, da vi skulle fra Stockholm. Mor og søn holdt i hånd, mens de drak kaffe. Så gik sønnen fra borde, og hans forældre tog på cruise.

Overskud og sang

Turen er en tidsrejse med tråde, der går mange år tilbage - og det skal man vide. Det skal man forstå, og gør man det, fås det næppe bedre.

Så man bør på forhånd indstille sig på at skulle være tæt omkring mange fremmede mennesker i den lille uge, den store Sverigesrejse varer.

Vilje til andre finder man i høj grad ved Forsvik, der er Gøtakanalens ældste sluse. Her står den kristne familie Kindbom troligt hver eneste gang, en af kanalbådene passerer - vel nok cirka tre gange om ugen.

De har stået der igennem flere generationer, og de møder Diana med blomster, flag og sang. Blomsterne kommer ombord, og der kvitteres med kage til kaffen.

Dét er overskud.

De sidste sluser

Vi forlader Gøtakanalen og fortsætter ud i Vänern, som er Sveriges største og Europas tredjestørste sø - og det er med en udsigt til vand, som bare fortsætter i det uendelige.

Ved Vänern ligger Läckö Slot - og her står den på rundvisning. Det er igen med en forrygende rundviser, som kan sit stof og med entusiasme indvier os i slottets storhedstid i 1600-tallet.

Hvor Gøtakanalen byder på 58 små sluser, er det sidste stykke af turen via flere store. Først Brinkebergskulle og så slusetrappen ved Trollhättan. Her er fire trapper - og en faldhøjde på 32 meter. Den sidste sluse på turen er Ströms sluse ved Lilla Edet.

Farvel eller på gensyn

Og så er der den middag, det viser sig, at en stor del af passagerne ser frem til.

Kaptajnsmiddagen er turens sidste, og den er med deltagelse af kaptajn Albert og vores værtinde Amanda. Kaptajnens deltagelse er fin, erfarer jeg, som igennem hele ugen har siddet sammen med et tysk ægtepar. Mængden af samtaleemner er for længst udtømt, og derfor er det aldeles herligt, at netop Amanda skal sidde ved os denne sidste aften.

Her får vi endnu en snak om Maj Sjöwall, som hun løbende havde kontakt med. Hvert år sendte Amanda en lille ting fra Diana til forfatterinden - for Diana betød meget for Sjöwall, som sammen med Per Wahlöö satte så stærkt et aftryk, da de med deres 10 samfundskritiske romaner stod faddere til den stolte skandinaviske krimilitteratur.

Roseanna kom ikke engang halvvejs, men det gør vi.

Mæt af god mad, fantastiske historier og storslået natur siger vi i Gøteborg farvel til en rejse tilbage i tiden, til M/S Diana og besætningen - og for nogen bliver det på gensyn.

Nordjyske var inviteret af Rederiet AB Göta Kanal.