Sæby

Populær fiskebutik er sat til salg

Populær fiskehandel på havnen i Sæby skal have ny ejer

Både webshoppen og den fysiske butik i Klostergyden har holdt lukket siden starten af september.
Både webshoppen og den fysiske butik i Klostergyden har holdt lukket siden starten af september. Arkivfoto: Lisa Farum Kristiansen

SÆBY: Den populære fiskehandel på havnen i Sæby, Klostergydens Fisk, skal have en ny ejer. 

I et opslag på Facebook skriver ejeren Helene Aaen nemlig, at hun har sat sin forretning til salg.  

I sytten år har Helene Aaen oparbejdet en sund forretning for de kvalitetsbevidste kunder. Og hun er dybt taknemmelig for den store opbakning, hun har mødt i alle årene, skriver hun i opslaget.

Lukket siden september

Lige nu tager ejeren det stille og roligt og håber, at der er nogen, der har mod på at overtage forretningen og drive den videre i samme ånd.

Såvel webshoppen som den fysiske butik i Klostergyden har holdt lukket siden starten af september, og alt tyder nu på, at når og hvis butikken åbner igen, bliver det med en ny ejer bag disken.

Helene gør opmærksom på i hendes facebookopslag, at har du et gavekort til butikken, bedes du sende en mail til klostergydens-fisk@mail.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden