Slutspil: Saudi Arabien afgør nordjyske borges skæbne

Halvandet årtis arbejde på at gøre vikingeborge til verdensarv løber snart ud i ørkensandet

Vi skal 6000 kilometer mod syd for at få afgjort om vikingeborgene Fyrkat og Aggersborg er verdensarv. Men museumsdirektør Lars Christian Nørbach, Nordjyllands Museum, flyver gerne til Riyadh, hvis det er det, der skal til efter 16 års arbejde. Arkivfoto: Grete Dahl

NORDJYLLAND:Efter 16 års arbejde og en krig i Ukraine ser det omsider ud til, at de nordjyske vikingeborge får afgjort deres skæbne.

Til september holder FN-organisationen UNESCO's World Heritage Comitee nemlig et stærkt forsinket møde, hvor alle danske vikingeborge står til at blive kåret til verdensarv og dermed rykke op i superligaen for verdens attraktioner.

Til arabisk hovedstad

- Mødet bliver afholdt i Riyadh mellem den 10. og 25. september, og her beslutter deltagerne, der kommer fra en lang række lande, hvilke kandidater, der kan erklæres verdensarv. Andre vil få at vide, at de skal genbehandle ansøgningen på visse punkter, mens de sidste bliver afvist, oplyser Lars Christian Nørbach, direktør for Nordjyllands Museum og hovedforfatter på ansøgningen.

Det digre værk, der fylder en tyk illustreret bog, har været igennem møllen i en tidligere udgave, så den danske optimisme er på forhånd stor.

Danmarks vikingeborge

Siden 1930'erne er der fundet fem: Fyrkat i Hobro, Aggersborg ved Løgstør, Nonnebakken i Odense, Trelleborg ved Slagelse. Og siden 2014 Borgring ved Køge.

Borgene er alle tidsfæstet til omkring år 980, Harald Blåtands regeringstid.

De er alle lavet som kaserner bag perfekte cirkelvolde. Aggersborg - der kunne være bindeled til Norge og England - er op til dobbelt så stor som de øvrige, og vurderes at kunne rumme 5000 krigere.

Der er også to ringborge i Skåne. En struktur ved Oslo er meget muligt også en vikingeborg. Og der kan godt have været flere i Danmark.

Formentlig er borgene inspireret af befæstninger og borge fra det østlige Tyskland, Polen og/eller Belgien. De danske har dog deres helt eget præg.

Borgene blev forladt efter to-tre årtier.

Kilder: Den store danske (Gyldendal), danmarkshistorien.dk, arkeologi.blogspot.com

I stå i Rusland

Egentlig skulle det hele være afgjort sidste forår, men her kom krigen i Ukraine i vejen. Formandskabet var på det tidspunkt nemlig russisk, og så kunne man ikke samle deltagerne på russisk jord, ligesom man ikke kunne nå til enighed om et alternativ.

- Formandskabet skifter landenavn efter alfabetet, og efter Rusland kommer Saudi Arabien altså, forklarer Lars Christian Nørbach.

Lokalt håb om ja

Forsamlingen får en ekstra stor opgave i år, fordi man skal gennemgå ansøgerfeltet fra både 2022 og 2023 på en gang. Dermed er det 55 kandidater til den store hæder at se efter i sømmene.

I både Mariagerfjord og Vesthimmerland kommuner har man store forventninger til de gevinster en kåring kan udløse. Især i form af besøgende. Her har man Fyrkat ved Hobro og Aggersborg ved Løgstør.

Begge steder har man udviklet planer for at gøre borgene mere attraktive for besøg, hvis kåringen kommer i hus.