Frituregryde brød i brand
To unge reagerede hurtigt. Den ene blev lettere forbrændt
Opdateret 12. maj 2022 kl. 13:55
SKØRPING: Lørdag kl. 14.42 blev Beredskabet i Rebild Kommune alarmeret, efter der var udbrudt brand i en frituregryde, som stod på komfuret i en taglejlighed i Jyllandsgade.
- Der var to unge mennesker i lejligheden, og de reagerede helt rigtigt, da de som det første lagde et låg på gryden, fortæller indsatsleder Claus Haparanda fra beredskabet.
Ved beredskabets ankomst var ilden gået ud.
- Vi tog emhætten ned og kontrollerede, at ilden ikke var løbet op til tagetagen. Emhættens aftræk kan nemlig nemt suge flammer op, og sker det, er der naturligvis risiko for, at flammerne spreder sig, forklarer indsatslederen.
Der skete småskader og sodskader i lejlighedens køkken.
- Den ene af de to, en ung mand, fik en let forbrænding på den ene hånd. Vi pakkede den ind i våde viskestykker, og han skal kontakte vagtlægen, hvis det bliver nødvendigt. De var naturligvis begge lidt rystede, men jeg kan kun rose dem for indsatsen. De gjorde det superflot.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.