Dorf

Frivillig fredag på museum

Der er plads til flere frivillige

Frivillige er i sving på museerne, men der er plads til flere. Arkivfoto: Bente Poder
Frivillige er i sving på museerne, men der er plads til flere. Arkivfoto: Bente Poder

BRØNDERSLEV/DORF: Rundt omkring i landet findes der mange frivillige i mange forskellige organisationer, foreninger og institutioner, som løfter en kæmpe opgave.

Mange steder ville stederne slet ikke kunne fungere uden de frivilliges store indsats.

Sådan et sted er Museerne i Brønderslev Kommune. Museets tre afdelinger Try Museum, Vildmosemuseet og Dorf Møllegård har i alt ca. 140 frivillige tilknyttet afdelingerne og uden deres store indsats, ville der slet ikke være disse tre museer.

Fredag 30. september finder den årlige, nationale markering af de frivilliges store indsats sted over hele landet.

På Museerne i Brønderslev Kommune holder Dorf Møllegård og Vildmosemuseet åbent hus fra kl. 13 til 16, hvor der vil være lejlighed til over en kop kaffe og et stykke kage at høre om det at være frivillig på museet. Klokken 14 laver museets personale på de to museer sammen med et par frivillige en rundvisning med fokus på de mange og forskelligartede opgaver, man kan udføre som frivillig.

- Der vil således denne dag være god mulighed for at høre nærmere om museet og museernes arbejdsopgaver, og har man lyst til at blive frivillig på en af afdelingerne, er der en chance for at danne sig et indtryk af hvilke opgaver, man har lyst til at påtage sig, fortæller museumsleder Anne Dorthe Holm fra Museerne i Brønderslev Kommune

- Museerne har brug for frivillige til alt fra billetsalg i hverdage og weekender, rundvisninger, skoletjeneste, vedligeholdelsesopgaver, samlingsarbejde, hjælp til opbygning af udstillinger, havearbejde, arbejde med museets møller, kaffe og kagesalg til arrangementer på Try Museum, Dorf Møllegård og Vildmosemuseet - og meget mere.

- Til gengæld for det store arbejde, som museets frivillige lægger på museets afdelinger, kvitterer museet med hygge, kaffe og de to årlige frivilligfester i henholdsvis Try og Brønderslev.

- Museerne i Brønderslev Kommune håber på ad denne vej at komme i kontakt med mange nye frivillige denne dag, slutter Anne Dorthe Holm.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden