Frivillig skal bare komme frivilligt
REBILD: I forbindelse med åbningen af EU’s frivillighedsår i 2011, udnævnte daværende socialminister, Benedikte Kiær, sidste fredag i september til national frivillighedsdag. Dagen har fået navnet Frivillig Fredag.
Rebild Kommune værdsætter frivilligt arbejde indenfor alle områder, og for at markere og anerkende de frivilliges indsats inviteres alle frivillige i Rebild Kommune til en gratis festdag i Stubhuset 26. september fra 15 til 17.30.
De mange ildsjæle kan for en gangs skyld få lov at læne sig tilbage, lave ingenting og hygge sig sammen. Centerchef for kultur og fritid, Claus Holm byder velkommen, borgmester Leon Sebbelin holder tale, og efter lidt godt til ganen, holder tidligere håndboldspiller Rikke Nielsen et foredrag.
Eftermiddagen slutter med musikalsk underholdning ved Rebild Kulturskole og et ”tak for i dag” af Anne Marie Holm, chef for center sundhed.
Billetterne uddeles efter ”først til mølle” princippet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.