Rebild

Frivillige ordnede ældres terrasser

Mænd trak i arbejdstøjet og hjalp beboere på Birkehøj Ældrecenter i Øster Hornum

De frivillige gik friske til forårshavearbejdet for beboerne på Birkehøj Ældrecenter i Øster Hornum. Privatfoto
De frivillige gik friske til forårshavearbejdet for beboerne på Birkehøj Ældrecenter i Øster Hornum. Privatfoto

Opdateret kl. 10:56

ØSTER HORNUM: En flok mandlige frivillige på Birkehøj Ældrecenter i Øster Hornum trak i arbejdstøjet på en solskinsdag for at hjælpe beboerne med forårshavearbejdet på deres egne terrasser.

Mange af beboerne kan have svært ved at klare det selv, og derfor har frivillige kræfter tilbudt deres hjælp i samarbejde med beboerne og deres pårørende.

Der blev budt på kaffe undervejs til de arbejdende, og ved fyraften blev indsatsen påskønnet med en kold øl.

Efter at terrasserne er blevet gjort klar til brug, kan beboerne nu se frem til at nyde sommeren udendørs.

Birkehøj har i det hele taget mange frivillige, som er med til at give beboerne indhold i hverdagen, lyder det taknemmeligt fra ældrecentret.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden