Frivillige skal bjærge drivtømmer

Mængden af drivtømmer i Lyngby tre-fire gange større end først antaget, vurderer Beredskabsstyrelsen.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Beredskabsstyrelsen Nordjylland får nu hjælp af kollegerne i Herning til at bjærge drivtømmeret i Lyngby, og samtidig har man bedt om assistance hos det korps af frivillige, som er tilknyttet Beredskabsstyrelsen. Opgaven har vist sig at være væsentligt større end først antaget. Ifølge kolonnechef Jan Werenberg har der måske ligget tre-fire gange mere træ end de 180 kubikmeter, som politiet har fået oplyst blev skyllet over bord fra en coaster under stormen 12. januar. Beredskabsstyrelsen tog i sidste uge fat på opgaven med at rydde stranden for drivtømmeret. Torsdag var 24 værnepligtige plus befalingsmænd i aktion, fredag en noget mindre styrke. I løbet af de to dage blev der samlet omkring 100 kubikmeter tømmer, hvilket altså skulle være over halvdelen af den samlede mængde. Men det er kun en lille del af den samlede mængde. Hjælp fra Herning På grund af vinterferie og eksamenstravlhed hos nogle af de værnepligtige havde Beredskabsstyrelsen Nordjylland egentlig tænkt at lade drivtømmer være drivtømmer indtil på torsdag. Men mandag fik beredskabscentret i Thisted tilbud om hjælp fra kollegerne i Herning, der i dag, tirsdag, vil stille med 20 mand til arbejdet på stranden ved Lyngby. De værnepligtige fra Herning overnatter på kasernen i Dragsbæk og fortsætter arbejdet onsdag og muligvis også torsdag, fortæller Jan Werenberg. På lørdag bliver der så gjort en ekstra indsats for at komme til bunds i dyngerne i tømmer, der som et stort mikadospil strækker sig flere hundrede meter han ad kysten nord for Lyngby. Her forventer Beredskabsstyrelsen at få assistance af en del af de 140 frivillige, der er tilknyttet de to centre i Thisted og Herning. I alt regner Jan Werenberg med, at omkring 60 mand vi være i aktion på lørdag. Om alt tømmeret herefter vil være væk fra stranden, det er et åbent spørgsmål: - Men jeg er helt sikker på, at det vil rykke så meget, at vi efter på lørdag vil kunne overskue opgaven, siger Jan Werenberg. Ud over de cirka 100 kubikmeter, som Beredskabsstyrelsen Nordjylland indtil nu har bjærget, har den lokale strandfoged og hans hjælpere også samlet en del forrige weekend.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.