Brønderslev

Fruerne lukker for tilgang

Over 90 har tilmeldt sig ny klub, der skal give stof til eftertanke

Anni Gregersen fortæller, at opbakningen til den nye klub Fruerne har været over al forventning. Derfor må initiativtagerne nu lukke for tilgang.
Anni Gregersen fortæller, at opbakningen til den nye klub Fruerne har været over al forventning. Derfor må initiativtagerne nu lukke for tilgang.

BRØNDERSLEV: En gruppe lokale kvinder har taget initiativ til at starte en klub for kvinder på BI-Centeret i Brønderslev. Klubben har fået navnet Fruerne - og inden den overhovedet er kommet i gang, er tiltaget blevet så stor en succes, at initiativtagerne nu må lukke for tilgang.

- Der er over 90 tilmeldt, og vi kan desværre ikke være flere på BI Centeret, fortæller Anni Gregersen.

Klubaktiviteterne skal får base på BI Centret den første onsdag i hver måned mellem klokken 10 og 12, og første mødedag bliver 8. januar 2014.

- Måske er der nogle af de tilmeldte, der alligevel ikke synes at klubben er noget for dem - så dem der er gået forgæves for at blive medlem er velkomne til at kontakte os om to måneder igen - så kan det jo være, at der er ledige pladser, tilføjer Anni Gregersen.

Bag det nye initiativ står Bente Niemann, Birthe Christensen, Hanne Poulsen, Anni Gregersen og Kitte Vraa. Og de håber, at mange kvinder og piger vil bakke op.

Klubbens primære mål skal være, at give stof til eftertanken - foruden hyggeligt samvær. Planen er, at Fruerne skal invitere interessante foredragsholdere ud på BI Centeret, og de vil desuden gerne arrangere udflugter til spændende steder i lokalområdet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden