Frustreret over letbane-nej

Husejer frygter at se frem til årevis stavnsbinding

Jakob Kanne Bjerregaard
Svend Nielsen frygter, at han i årevis er stavnsbundet til sin bolig. Foto: Mette Nielsen
Aalborg 1. oktober 2015 10:27

AALBORG: Svend Nielsen havde lige bygget ny carport til mandens store hobby, og så havde han og konen faktisk også indstillet sig på at skulle flytte om et par år, når den nye letbanes linjeføring gik tværs gennem deres grund i Vejgaard. Men nu hvor regeringen ikke vil give penge til en Aalborg-letbane, så burde Svend Nielsen være glad.

- Nej, det er jeg ikke. Vi er gået fra at vide, hvad der skal ske til at være i en situation, hvor vi ikke ved, hvad vi skal. Vi have planlagt, vi skulle herfra inden for et år til halvandet. Men nu ved vi ingenting, siger Svend Nielsen, der på på Bernstorffsgade tæt ved Sohngårdsholmsvej.

Han tror nemlig ikke på, at kommunen sådan lige med det første vil droppe planerne om en letbane. Og når der ikke er meldt andet ud, så vil han aldrig kunne sælge sit hus.

- Vi har et byråd i Aalborg, hvor de fleste vil have en letbane, og de presser på. Så jeg ser ikke en udvej ved, at vi ikke fået en letbane en dag. Så nu frygter jeg, at det bliver trukket i langdrag præcis som med den tredje limfjordsforbindelse, hvor der også er husejere, der er stavnsbundne til deres huse i årevis og ikke kan komme til at sælge, siger Svend Nielsen.

Som det ser ud nu, så er der ingen penge til letbanen på det finanslovsudspil, regeringen er kommet med. Partierne skal nu forhandle, inden finansloven kommer endelig på plads.

Imens må Svend Nielsens skrinlægge planerne om at finde et andet sted at bo.

- Det er ubehageligt, for nu havde vi faktisk sat os op til, at vi skulle flytte og havde fundet et andet hus, hvor der også var plads til mit værksted. Men nu kan vi ikke gøre noget, siger Svend Nielsen.

Tema: AALBORG LETBANE

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...