Frygt for drukneulykke: Det var bare et badedyr
Både redningshelikopter og redningsbåd blev sendt til Saltum Strand
SALTUM: Der blev slået druknealarm tirsdag eftermiddag kl. 15.40 på stranden i Saltum, da en badegæst havde observeret et badedyr cirka 2 kilometer fra stranden.
- Anmelderen var sikker på, at han også havde set en person på badedyret, så vi fik rekvireret både en redningshelikopter samt en redningsbåd fra Hirtshals Redningsstation, fortæller vagtchef Michael Elkjær fra Nordjyllands Politi.
Samtidig blev der også sendt en politipatrulje til stranden i Saltum.
Helikopteren kom hurtigt i luften og fik også lokaliseret badedyret, men der var ingen personer at se.
- Vores patrulje på stranden fik kontakt til ejeren af badedyret, og han kunne fortælle, at der ikke var nogle savnede personer, så vi kunne afblæse redningsaktionen igen kl. 16.21, siger Michael Elkjær.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.