Frygtede trafikkaos på grund af brand
En mark mellem Ellidshøj og E45 brændte ned tirsdag eftermiddag og skabte store røgskyer tæt på motorvejen
ELLIDSHØJ: En markbrand på mellem en halv til en hel hektar skabte tirsdag eftermiddag massive røgskyer.
Brandvæsenet frygtede, at røgen kunne koste trafikuheld på den nærliggende motorvej, ved at folk havde mere travlt med at glo på den kraftige røg end på den forankørende bilist.
- Vi brugte meget energi på at slå branden ned i den ende ved motorvejen, fortæller Bent Pedersen, indsatsleder ved Aalborg Beredskabscenter.
Ikke de store ødelæggelser
Branden opstod i forbindelse med noget markarbejde på marken, der ligger mellem E45 og Ellidshøj, der er en lille by mellem Støvring og Svenstrup.
Takket være god hjælp fra landmanden og naboer fik brandmændene slukket branden, inden den fik fat på en lille skov i nærheden.
Marken var høstet, så indsatslederen vurderer ikke, at der er gået de store værdier tabt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.