Færdselsforseelser

Fuld bilist kørte i grøften ved E45

Blev set af forankørende bilist, som kontaktede politiet

Foto: Michael Koch
Foto: Michael Koch

Opdateret 12. maj 2022 kl. 13:55

REBILD: Lørdag aften kørte en 43-årig mand fra Støvring i grøften, da han kørte på motorvej E45 i sydgående retning.

- En forankørende bilist så det i bagspejlet og ringede 112, fortæller vagtchef Heine Hansen, Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi rykkede ud til solouheldet, og det viste sig, at der var en god grund til, at manden var kørt i grøften.

Han var nemlig rigtigt godt og grundigt spritvissen.

- Vi målte hans promille til 2,3, så han blev anholdt. Der blev udtaget blodprøve, inden han igen blev løsladt, fortæller Heine Hansen.

Mandens bil blev beslaglagt, og han selv kom en tur på skadestuen.

- Men han var ikke kommet voldsomt til skade, konstaterer vagtchefen.

Manden kørte uden kørekort, da det tidligere er frakendt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden