Bindslev

Fuld opbakning til bestyrelse

Uro i Bindslev førte til ekstraordinær generalforsamling, men nu er der atter ro

Efter en ekstraordinær generalforsamling føler bestyrelsen i BHE Bindslev nu, at der atter er tillid til deres arbejde.Arkivfoto: Hans Ravn
Efter en ekstraordinær generalforsamling føler bestyrelsen i BHE Bindslev nu, at der atter er tillid til deres arbejde.Arkivfoto: Hans Ravn Hans Ravn

BINDSLEV: Som tidligere nævnt i NORDJYSKE, valgte Borger- Handels- og Erhvervsforeningen i Bindslev (BHE Bindslev) at indkalde til ekstraordinær generalforsamling.

Årsagen var en kritik fra en lille flok forretningsindehavere i Bindslev, som bestyrelsen tolkede som mistillid.

Derfor var hele bestyrelsen klar til at træde tilbage på mødet torsdag aften, men det blev ikke nødvendigt.

53 personer var mødt frem til mødet på Bindslev Hotel, hvor den seneste tids uro blev diskuteret.

Men der var i sidste ende fuld opbakning til bestyrelsens arbejde. Også fra den lille gruppe af kritiske forretningsindehavere.

Evald E. Jensen blev genvalgt som formand for bestyrelsen, og han er glad for mødets udfald.

- Det er gået udmærket. Vi havde et rigtig godt møde, så nu håber jeg, der bliver ro, fortæller han til NORDJYSKE.

Bestyrelsen vil nu mødes med de kritiske forretningsindehavere, der ønsker at foreningen fremover tager mere del i markedsføringsopgaven af byens butikker.

- Hvis der er nogle ting, vi kan gøre bedre, hvorfor skulle vi så ikke gøre det, siger Evald E. Jensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden