Fulde mænd i firehjulstrækkere
Anholdt ved nattekørsel på stranden ved Dokkedal
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:36
DOKKEDAL: To 37-årige mænd blev natten til fredag anholdt for spritkørsel, da de drønede rundt i store firehjulstrækkere ved Mulbjerg Bakker ved Dokkedal.
Kort efter kl. 02 om natten fik Nordjyllands Politi anmeldelse om, at tre-fire store biler kørte rundt ved stranden, og ordensmagten rykkede ud.
Det lykkedes at stoppe store to af firehjulstrækkerne, og det viste sig, at begge bilister var meget berusede.
Ved en sprittest på stedet blæste de to bilister promillemåleren op over 1,2, oplyser vagtchef Michael Hæstrup fra Nordjyllands Politi.
Derfor blev de to mænd frataget kørekort midlertidigt og taget med til blodprøve, der skal fastslå den præcise alkoholpromille.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.