Fuldt hus til valgtræf
Der skulle bæres ekstra stole ind i Kulturhuset i Hadsund mandag aften
HADSUND: De 120 stole, der i første omgang var stillet frem i Kulturhuset i Hadsund, rakte ikke, da det fjerde valgtræf i Nordjylland op til valget 19. november mandag aften blev afviklet.
Ca. 150 tilhørere mødte frem for at tale med og lytte til repræsentanter for de otte partier, der dyster om pladserne i byrådet i Mariagerfjord Kommune.
Før den første af aftenens to paneldebatter kunne borgerne på stande diskutere med kandidaterne og tage for sig af deres pjecer, bolcher, frugt m.m.
Det står fast, at kommunen 1. januar skal have ny førstemand, idet borgmester H. C. Maarup (S) ikke genopstiller. Han fulgte dog debatten fra tilhørerpladserne.
Socialdemokraternes spidskandidat, Per Husted, sagde, at hans ambition er at blive kendt som den lyttende borgmester.
Venstres borgmesterkandidat, Mogens Jespersen, sagde, at hans ambition er at gøre kommunen til den, der har landsdelens kortestes sagsbehandlingstider.
Valgtræffet var arrangeret af P4 Nordjylland, TV2 Nord og NORDJYSKE Medier.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.