Vikingetid

Fund vikingetiden på Budolfi Plads

De arkæologiske forundersøgelser tyder på, at der mere at komme efter

Skåret fra halvkuglekaret er fundet i et stolpehul og er fra perioden 700-1000 efter Kristi fødsel. Foto: Aalborg Historiske Museum
Skåret fra halvkuglekaret er fundet i et stolpehul og er fra perioden 700-1000 efter Kristi fødsel. Foto: Aalborg Historiske Museum

AALBORG: Fundet af et keramikskår tyder på, at der mere at grave efter på Budolfi Plads midt i Aalborg.

Fundet er gjort af Aalborg Historiske Museum og afslører, at der formentlig kan findes flere spor fra vikingetiden i det kulturjord, som gemmer sig under det nuværende parkeringsanlæg.

Måske oven i købet en bosættelse med grubehuse og ildsteder.

Fra husholdningen

Keramikstumpen er en del af halvkuglekar, der var almindeligt i vikingetidens husholdning, og fundet antyder kraftigt, at der også i denne del af Aalborgs midtby var aktivitet i vikingetiden.

Fundet vil kunne få betydning for den plan, som Aalborg Kommune er ved at rulle ud for området. Kommunen ejer en stor del af arealet på Budolfi Plads, hvor der i dag er parkeringsanlæg. Grunden er til salg, og hensigten er få fjernet parkeringsanlægget og omdanne pladsen.

Parkering i kælder

Først og fremmest skal der være plads til en stor varebutik - sandsynligvis Magasin - samt boliger, butikker, grønne arealer. P-pladserne skal ned i jorden.

En arkæologisk undersøgelse af hele byggefeltet kan komme på tale, hvis p-kælderen bliver i flere etager, og det kan betyde, at projektet bliver både dyrere og tager længere tid.

Fagligt spændende

- Ud fra et fagligt synspunkt ville det være meget spændende at få undersøgt området, fordi det formentlig føjer ny viden til Aalborgs historie. Det er jo lige midt i byens vugge, der skal graves, siger museumsdirektør Lars Christian Nørbach, som dog ikke tør komme med et bud på, hvor omfattende en udgravning vil blive. Det afhænger helt af bygherrens projekt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden