Fup-betjent forlangte 40.000 kroner
Kvinde blev ringet op og fortalt, at hendes søn lå på sygehuset med kraniebrud
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:25
AARHUS: Flere østjyder blev torsdag og fredag i sidste uge ringet op af en kvinde, som udgav sig for at være politibetjent.
I alle tilfælde fortalte fup-betjenten, at en af deres kære havde været involveret i et alvorligt trafikuheld.
En af de berørte var Kim Andersens mor, som fik fortalt, at hendes søn lå med kraniebrud. Samtidig forlangte gerningskvinden 40.000 kroner i kontanter, skriver jp.dk.
- Betjenten sagde, at jeg lå med kraniebrud på Skejby Sygehus efter en trafikulykke, jeg selv havde været skyld i. Jeg skulle åbenbart have ramt en polak, og nu ville familien til polakken rejse en erstatningssag, med mindre hun mødte op med pengene i kontanter til familien, fortæller Kim Andersen til jp.dk.
Heldigvis ringede moren til Kim Andersens bror, som kontaktede Kim Andersen. Han kunne fortælle, at han var ved fint helbred.
Østjyllands Politi tager sagerne ganske alvorligt, og det er da heller ikke straffrit at udgive sig som ordensmagten. Det kan i sidste ende give to års fængsel, hvis man snuppes på fersk gerning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.