Fynboer tager hele kammermusik-pakken

Ægtepar fra Fyn lægger deres ferie efter Thy Masterclass

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

VESTERVIG:På Fyn findes der også masterclasser og festivaler for kammermusik. Men de kan ikke måle sig med det, som man i disse uger kan opleve under kammermusikfestivalen Thy Masterclass.

Det erklærer Carsten og Ellen Skjerbek, pensionistægtepar fra Hårby på Fyn, som de seneste fem-seks år har været faste gæster til de kammermusikalske oplevelser under festivalen i Thy.

- Der er en meget høj standard her, siger Ellen Skjerbek inden en koncert torsdag i Vestervig Kirke, hvor parret fra Fyn var blandt 160 tilhørere til værker af Mozart, John Frandsen og Max Bruch.

- Vi har været til en lignende masterclass i Assens. Men den lever ikke op til den standard, de har her. De må være gode til at vælge deltagerne ud. Og så betyder det også noget, at de fem lærere spiller sammen med deltagerne. Det findes ikke så mange steder, siger Carsten Skjerbek.

Parret har sommerhus ved Glyngøre. Da de købte det for 10 år siden, var det primært på grund af nærheden til en god golfbane. Via en brochure, som de en dag samlede op i Vorupør, blev Carsten og Ellen Skjerbek klar over, at der i det nordvestjyske også er gode muligheder for at dyrke deres interesse for kammermusik.

- Det er bemærkelsesværdigt, at man kan køre en festival af så høj kvalitet ved hjælp af frivillige, påpeger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.