Fynsk dukkert til Vesthimmerland
10-måls nederlag efter kollektiv nedtur
OTTERUP: Team Vesthimmerland ligger foran Otterup på tabellen i mændenes 1. division i håndbold, men tabte i efteråret til holdet på egen bane og blev søndag nedsablet 37-27 i det fynske.
- Vi spillede en rigtig dårlig kamp, og Otterup viste langt større gejst og motivation, beretter holdleder Gert Jakobsen.
Hjemmeholdet praktiserede fra start en offensiv 4-2 opdækning, der stressede Team Vesthimmerland og førte til mange boldtab, ofte efterfulgt af kontrascoringer til Otterup.
Team Vesthimmerlands cheftræner Christian Back forsøgte at ændre slagets gang med en hurtig timeout, men forgæves, og allerede ved pausen var kampen reelt afgjort med en 19-11 føring til fynboerne.
Lars Jakobsen og Jakob Hessellund delte topscorerværdigheden hos Team Vesthimmerland med hver fem mål.
Med nederlaget risikerer holdet stadig at skulle ud i kvalifikationskampe om pladsen i 1. division. hh
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.