Fyraftensmøde om tro og kultur

Erik Bjerager, chefredaktør på Kristeligt Dagblad, spiller bolden op til debat.

Erik Bjerager, chefredaktør på Kristeligt Dagblad, spiller bolden op til debat.

Gud bevare Danmark - sådan lyder indgangsbønnen til et fyraftensmøde torsdag 27. oktober med Erik Bjerager i Hans Egedes kirke - et foredrag om demokrati og religion.

Danmark er et kristent land, står der i regeringsgrundlaget for den smalle Venstre-regering. Det spændende - og for nogen - provokerende udsagn danner baggrund for Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjeragers foredrag om samfund og religion.

Erik Bjerager tegner billedet af et samfund, der er splittet i spørgsmålet om sine kristne rødder. En del af befolkningen søger dem, fordyber sig i dem og ønsker, at vi som samfund skal gøre endnu mere for at anerkende dem. Den anden del af befolkningen mener, at vi for at kunne være sammen i en multireligiøs og multikulturel tid skal tone betydningen af kristendommen ned.

Der er lagt op til et spændende fyraftensmøde i Hans Egedes kirke på Grønlands Torv, hvor alle inviteres til at være med i samtalen om kristendommens betydning i det danske samfund. Fyraftensmødet er et led i rækken af dialogmøder "Tro i tiden" i kirken.

Der serveres et enkelt måltid og hvis man ønsker at spise med, bedes man tilmelde sig på kirkens hjemmeside eller på kirkekontoret. Aftenen slutter med aftensang i kirken ved sognepræst Annette Kassow.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.