Fyrre, fed, fordobling

Foto Michael Koch

J
Foto Michael Koch J

Opdateret kl. 12:47

Den 16. maj 1977 blev de første bolde slået over nettet i Skørping Tennisklub, og klubben kan således i 2017 fejre sit 40 års jubilæum i fin form. Igennem årene har banerne på Sdr. Kirkevej været rammen om tusindvis af drabelige tenniskampe, og ikke mindst hyggeligt samvær blandt medlemmer i alle aldre på de velholdte grusbaner og i klubbens fine klubhus.

Klubben åbner for sæson 40 med standerhejsning lørdag 22. april kl. 13.00, hvor klubben er vært ved en bid brød og lidt at drikke - alle er velkomne! Samtidig har klubben besluttet at fejre jubilæet med fantastiske tilbud til nye medlemmer. Tilbuddene indeholder blandt andet en lækker ketcher, medlemskab resten af året plus meget mere.

Som de foregående år afholder klubben i år også tre dages tennisskole i de første tre dage af skolernes sommerferie, hvor alle børn kan få en forrygende start på sommerferien med lege, tennis, vandkampe - og ikke mindst - masser af is.

Det er klubbens håb og ambition, at ovenstående initiativer, kombineret med en aktiv rekrutteringskampagne blandt børn og unge, kan fordoble medlemstallet over det næste år.

Læs mere om ovenstående og tilmeld dig på klubbens hjemmeside: www.skoerpingtennis.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden