En alternativ befrielsesfejring i Thy

Der er kransenedlæggelse, digital gudstjeneste, film og videoer, lys i vinduerne på kommunale bygninger i Thisted og Hanstholm samt klokkespil

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

THY-HANNÆS:Det skulle have noget helt andet, siger Eva Sjælland, der er leder af Kulturrummet, når det gælder fejringen af 75-års-jubilæet for befrielsesaftenen 4. maj og befrielsesdagen 5 maj. Men denne gang må det på grund af coronakrisen blive en alternativ fejring.

- I KulturRummet vil vi - sammen med vores kulturvenner rundt om i Thisted Kommune - gerne markere Danmarks befrielse. Fejringen af jubilæet bliver selvfølgelig anderledes end den, vi i første omgang havde forestillet os. Ikke desto mindre har vi gjort os umage for at skabe rum for viden og eftertænksomhed, hvor thyboerne - sammen, men hver for sig - kan mindes den historiske begivenhed, siger Eva Sjælland.

Kransenedlæggelse

En stor del af modstandskampen under Besættelsen bestod i modtagelsen af nedkastede våben.

Søndag 3. maj kl. 10.30 vil en række foreninger i Øsløs-Vesløs-Arup mindes og takke de britiske flyvere og lokale frihedskæmpere med en kransenedlæggelse ved Arup Kirke. En lille gruppe frivillige vil foretage kransenedlæggelsen, fortæller Eva Sjælland.

Digital fejring

Søndag 3. maj holder Thisted Provsti en fælles online befrielsesgudstjeneste med højtlæsning af en prædiken af digterpræsten og modstandsmanden Kaj Munk samt sange, salmer og skøn musik.

Gudstjenesten kan ses på den lokale kirkes hjemmeside eller facebookside og på www.thistedprovsti.dk.

Flere film og videoer

Mandag 4. maj præsenterer Kulturrummets på sin facebookside små, spændende videoer om Anden Verdenskrig i Thy.

En tager publikum med til bunkeren i Christiansgave for at give et indblik i besættelsen og befrielsen i Thy. Og en anden fortæller om befrielsesaftenen på Store Torv og i Hurup samt de følgende dage.

Lys og klokkespil

På initiativ af Museum Thy sættes der om aftenen 4. maj kl. 20.00-22.00 lys i vinduerne i flere bygninger i Thisted og Hanstholm.

Det er i Thisted, nemlig Thisted Museum, Det gamle rådhus på Store Torv, Thisted Kirke, Thisted Bibliotek på Tingstrupvej og Thy Teater på Frederikstorv (dengang Thisted Politistation).

Og i Hanstholm er det i Bunkermuseet, Hanstholm Fyr og Hansted Kirke.

Eva Sjælland inviterer borgerne i de to byer til at gå en stille, oplyst aftentur til minde om den flygtige frihed.

Kl. 20.15 er der klokkespilskoncert fra Thisted Kirkes tårn:

- Vi glæder os til at fejre 75-året for Danmarks befrielse med jer - sammen hver for sig, siger Eva Sjælland og det øvrige personale i Kulturrummet.

Se også hjemmesiden: www.kulturrummet.dk

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.